Video : Tipsbladet
Superliga

Manchester United betaler løn til over 3.000 ansatte

Manchester United vil uanset hvad give den aftalte løn til alle ansatte ved kampdage på Old Trafford.

Den økonomiske krise, som coronavirussen har skabt, har resulteret i mange fyringer og ikke mindst tvivl os mange lønmodtagere.

Premier League-klubberne er også ramt, og det betyder også, at mange ansatte ikke kan udføre deres arbejde. Det gælder bl.a. ansatte ved kampdage.

Manchester United vil dog betale alle ansatte, der har været ansat hos klubben de seneste tre måneder. Det oplyser Manchester United på klubbens hjemmeside.

Det gør de uanset om Premier League-sæsonen bliver aflyst, eller nogle af kampene skal spilles bag lukkede døre. Det har man gjort for at sikre, at de ansatte ikke mister en indkomst, som de ellers havde budgetteret med.

Ifølge Daily Mail sikrer Manchester United lønninger til over 3.000 ansatte, der har en værdi af 8 millioner kroner.

- Vi er afhængige af vores fantastiske ansatte, som skal levere en god service og oplevelse på Old Trafford. Under dette ekstraordinære tilfælde vil vi gerne give dem sikkerhed, uanset hvad der sker resten af sæsonen. Vi ser frem til at byde vores fans og kollegaer tilbage på Old Trafford så hurtigt som muligt, siger Ed Woodward.