Sådan er Brøndbys fremtid med GFH som ejer

DENNE ARTIKEL ER FRA TIPSBLADETS TRYKTE UDGAVE FREDAG 4. NOVEMBER 2022

Da Global Football Holdings sidste fredag blev præsenteret som ny hovedaktionær i Brøndby IF, var der nok ikke mange, der havde hørt om den amerikanske investeringsfond.

At Brøndby IF skulle sælges var til gengæld ingen overraskelse.

Allerede efter mesterskabet i 2021 kunne man høre på jungletrommerne, at Jan Bech Andersen var interesseret i at få nye pengefolk ombord i ejerkredsen, og rygterne tog kun til hen over vinteren og det tidlige forår, hvor Brøndby-formanden også selv bekræftede i interviews, at et salg af Brøndby IF var en reel mulighed.

Jan Bech Andersen og Brøndbys ledelse kaldte det nye samarbejde en glædens dag, nogle Brøndby-fans mente, at det var det værste, der var hændt i klubbens historie, hvilket man også gjorde opmærksom på med bannere hængt op på hegnet på træningsanlægget.

Og skelsættende, det kan man roligt kalde overtagelsen af Danmarks mest omtalte fodboldklub, for det amerikanskledede opkøb skaber både rystelser sportsligt i klubben og Superligaen, og kulturen for selvforståelsen i Brøndby IF og i hele dansk fodbold.

Tipsbladet ser her nærmere på de forskellige aspekter af overtagelsen, hvorfor den betyder så meget, og hvordan udsigterne for Brøndby IF og de ny ejere tegner i en omskiftelig fodboldverden.

Hvem er det, der har opkøbt Brøndby IF?

Ja, det er jo en lidt længere smøre, for der er 14 personer og firmaer, der har en anpart i Global Football Holdings. Selskabet er registreret i den amerikanske delstat Delaware, der er kendt for at have lempelige regler for hemmeligholdelse af navnene i selskaber, og også som lidt af et skattely i amerikansk sammenhæng. Det vakte opsigt i Storbritannien, da familien Glazer i 2011 flyttede deres ejerskab af Manchester United over i et nyoprettet selskab i netop Delaware.

Men hvem er de 14?

Hold tungen lige i munden:

David Blitzer: Medejer af Crystal Palace og en lang række fodboldklubber i Europa og USA, sportshold i USA, og ansigtet på forhandlingerne med Jan Bech Andersen indtil sidste uge).

Eric Cohen: Medejer af Crystal Palace.

David & Eli Simon: Medejere af Crystal Palace.

Robert Franco: Medejer af Crystal Palace, der skød penge i klubben i 2021. Har tidligere arbejdet for mineralgiganten Glencore ligesom Jan Bech Andersen.

Dan & Michael Schwab: Medejere af Crystal Palace, Memphis 901 F.C. i United Soccer League (USL) og Dagenham & Redbridge Football Club i den engelske National League.

Familien Krase: Har ifølge Brøndbys pressemeddelelse en andel i Real Salt Lake i MLS, hvor David Blitzer er hovedaktionær.

Dave Novak: Medejer af Crystal Palace og Real Salt Lake ligesom Familien Krase.

Robert Karr: Investor og investeringsrådgiver fra New York.

Jahm Najafi: Medejer af NBA-holdet Phoenix Suns. Finansmand med baggrund i Wall Street-firmaer og er i dag investor i især mediebranchen. Ejer også en bid af F1-holdet McLaren.

Wow. Men mangler der ikke nogen?

Jo, fire personer eller firmaer fra USA og Europa har afvist at få deres navn frem. De står ifølge Jan Bech Andersen for cirka 15 procent af de penge, Global Football Holdnings (GFH) kommer med.

Hvad får de for pengene?

Jamen handlen går ud på, at GFH og Jan Bech Andersen sammen skyder omtrent 225 millioner nye kroner ind i Brøndby IF i form af et lån, som primært skal gå til faciliteter i ungdomsarbejdet, på stadion men også til det sportslige på førsteholdet. Og så køber GFH Jan Bech Andersens aktiepost og giver købstilbud på resten af aktierne, som nuværende mindretalsaktionærer sidder på. Så GFH er sikker på at ryge over 50 procents ejerandel i form af Jan Bechs aktier i klubben.

Den tidligere Chelsea-chefscout Scott McLachlan er en slags sportslig leder i GFH og kommer til at sparre med den daglige ledelse i Brøndby, som fortsætter uforandret, ligesom Jan Bech Andersen bliver som bestyrelsesformand.

Målsætningerne er at spille med om mesterskabet og europæiske gruppespil hver sæson, hvilket bestemt ikke er nogen lille eller uambitiøs målsætning med tanke på, at FC Midtjylland er langt foran Brøndby i budget, og FC København er langt, langt foran og endda i gang med en kraftig acceleration.

Der var fire investorer, der ikke ville have deres navne frem. Er det ikke mærkeligt?

Jo, i en dansk sammenhæng er det. Klubejerskaber har været et stort debatemne i dansk fodbold i flere år, og det er fuldstændig oplagt, at debatten ville være større end nogensinde omkring en handel med Brøndby IF, fordi den klub fylder så meget mere end de andre danske klubber, der er blevet handlet. Derfor var det også mærkeligt med danske briller, at det kun var David Blitzers navn og et par stykker andre, der var fremme ved præsentationen sidste fredag, mens kun Scott McLachlan var med til pressemødet. Han talte udmærket for sig og har stor erfaring fra Chelsea, men det virkede meget mærkeligt på både fans, medier og omverdenen, at der skulle være det hemmelighedskræmmeri.

Mandag aften i denne uge satte Brøndby IF så navn på 10 af de 14 investorer i GFH, men der mangler stadig fire. Den årvågne researcher bemærker, at der er mange folk med tilknytning til Crystal Palace med, og at der løbende i de seneste år er kommet nye småaktionærer med i Premier League-klubben, hvoraf nogle af dem, i hvert fald i første omgang, ikke ville have deres navn frem. Jan Bech Andersen og Brøndby-ledelsen siger, det skyldes, at de pågældende personer arbejder i store firmaer, der har givet de pågældende personer ok til at investere, men ikke vil have deres firmanavne frem i forbindelse med investeringer som den i Brøndby. Det vil Jan Bech og ledelsen have omverdenen til at acceptere, men man kan godt tvivle på, om det bliver accepteret her i Danmark.

Hvorfor? Det er vel legitimt nok, hvis det ellers er i overensstemmelse med reglerne...

Klubejerskaber er jo som sagt et kæmpe debatemne i både Danmark og andre europæiske lande, og når man ser, hvor galt det faktisk er gået i mange tilfælde, er det altså helt naturligt, at fans og medier er på vagt, så snart en handel ikke er gennemskuelig. Det kan være helt tilforladeligt, og Jan Bech har sagt, at revisionsfirmaet PWC har tjekket alle investorerne grundigt. Men omverdenen bliver bare mere skeptisk indstillet, når nogle navne er hemmelige, og man derfor ikke ved og ikke kan se, hvad de personer har af forbindelser og mulige motiver for at medvirke til et køb af Danmarks mest omtalte fodboldklub.

Så, kommer det frem?

Det må vi se. Det er meget urealistisk, at fans og medier dropper sagen, fordi Brøndby IF ønsker det. Man fristes til at råde klubben og de nye investorer til at få revet plasteret af og være helt åben, ellers kommer det til at syde og boble i månedsvis, ja også i årevis.

Hvad vil de nye ejere?

Ja det er jo det helt store spørgsmål. De siger de rigtige ting om mesterskaber og Europa, men også om at respektere Brøndbys historie og fansenes skepsis, hvilket virker som et fornuftigt afsæt. Men der er jo det med overtagelser, at alle vil og som regel siger det rigtige. Det gjorde Klaus-Dieter Müller i Jammerbugt, Robert Platek i SønderjyskE og investorerne i Esbjerg også, og det er jo endt helt katastrofalt især første- og sidstnævnte sted.

Men virker det troværdigt og holdbart?

Disse folk virker ikke til at være dumpet ned fra månen, og især David Blitzer og et par stykker af de andre i GFH har betydelig erfaring fra fodbold- og sportsverdenen. Det er usandsynligt, at de laver de samme begynderfejl som så mange andre især amerikanske investorer, der groft sagt har troet, at de kunne hente naboens talentfulde fodboldsøn og et par af hans college-roommates hjemme fra USA plus et par lykkeriddere fra et eller andet tilfældigt datasæt, og så ville de om to år spille hjemmekampe i Champions League mod Manchester United og AC Milan.

Ok, jeg overdriver lidt, men det faglige og ledelsesmæssige niveau i mange klubovertagelser i Danmark og Europa har været så lavt, at man tror, det er løgn.

Det virker mere solidt med en gruppe anført af David Blitzer og med Scott McLachlan som bindeled, en gruppe som i modsætning til så mange andre har klaret et ejerskab af en mindre engelsk klub i Premier League- og Championship-segmentet ret fornuftigt, men som omvendt heller ikke har gigantiske succeser med i bagagen.

Men hvad vil de konkret?

De siger, at de vil opprioritere arbejdet med Masterclass-talenterne og forbedre rammerne for talentarbejdet, hvilket giver rimelig mening. Carsten V. Jensen ser også ud til at få flere penge til transfers, eller måske rettere noget, der minder om den forgangne sommer, hvor Brøndby altså betalte voldsomt mange penge for nye spillere, over 50 millioner kroner i transfers. Og så er der jo også det store spørgsmål om klubsamarbejder.

Og så er det værd at bide ekstra mærke i det med Europa-turneringerne. De bliver jo lagt markant om allerede om halvandet års tid med ligaspil og otte indledende runder i stedet for seks gruppespilskampe i Champions League og Europa League. Der er lige nu et rent 'gold rush' i Europa, hvor klubber bliver opkøbt og/eller gearer sig til at komme i Europa i 2024, for præmiepengene kommer til at stige markant. Er det den jackpot, de nye ejere i Brøndby har udset sig? For David Blitzer er det ikke meget mere end penge til is hver dag på sommerferien sammenlignet med de beløb, der er på spil i Premier League for Crystal Palace, men det kunne sagtens være den acceleration, GFH vil have del af, og hvor man har udset sig Brøndby som den bedst egnede klub i Europa. Augsburg er en fin klub, men den vil være i for hård konkurrence i de fleste Bundesliga-sæsoner til andet end overlevelseskamp, præcis som Crystal Palace i Premier League. Der skiller Brøndby sig markant ud fra de andre klubber i netværket.

Det er jo ikke sådan helt vildt konkret eller nyskabende?

Altså, vi må se, hvordan de præcist lægger vægten. Og så kan vi altså heller ikke se bort fra, hvordan mange andre ejerskaber i dansk og europæisk fodbold er forløbet. Det er altså ikke usædvanligt, at udenlandske investorer kun har deres klubber i én, to eller tre sæsoner, især når der ikke er tale om klubber i de allerstørste ligaer. Det vil være naivt ikke at tænke tanken, at Brøndby kan blive handlet helt eller delvist igen inden for en overskuelig årrække – ja, David Blitzer og hans samarbejdspartnere har ligesom mange af deres investorkolleger haft det med at købe og sælge andele i højt tempo.

Hvorfor er det, at folk har talt om de her andre klubber, de nye ejere er inde i?

Det er især David Blitzer, vi skal lægge mærke til. Blitzer er medejer af Bundesliga-klubben Augsburg, førnævnte Crystal Palace (hvor han deler ejerskabet med Steve Parish og landsmændene Joshua Harris og John Textor), Alcorcón, Ado Den Haag og Real Salt Lake. Han har også anparter i NBA-holdet Philadelphia 76'ers, NHL-holdet New Jersey Devils og baseballholdet Cleveland Guardians.

Det er en bred portefølje, og det fortæller os, at David Blitzer har erfaring med sport, og så er han i øvrigt også topleder i Blackstone Group, ejendomsselskabet der har et blakket ry her i Danmark på grund af en hang til huslejestigninger og spekulation, som vi kender det fra boligmarkedet i London og storbyerne i USA.

Der bliver ikke rigtig flyttet spillere og trænere mellem Blitzers fodboldklubber, og Carsten V. Jensen understregede i tv-studiet før weekendens kamp mod AaB, at det heller ikke er formålet med købet af Brøndby. Det er helt klart noget med at dele scouting- og dataapparat med de andre klubber, og med tiden måske også træningsmetoder og i enkelte tilfælde spillere. Men det er ikke de vilde projekter med massive mængder spillere flyttet fra klub til klub som i Esbjergs tilfælde, og det ville også være dumt strategisk og økonomisk at gøre noget, der bringer Brøndbys sædvanlige plads omkring toppen af Superligaen i fare. Det er direkte dumt af de nye investorer at gøre noget, der risikerer Brøndbys position, så det er usandsynligt, at der 20. juni 2023 dukker syv reservespillere op fra Crystal Palace og fire fra Augsburg, der skal have plads i Brøndbys førsteholdstrup.

Men lad os se: Det er ikke sikkert, at David Blitzer og hans kolleger er færdige med at lægge puslespillet. Der kan blive føjet yderligere klubber til porteføljen, og det ville være mærkeligt, hvis man ikke i en eller anden grad forsøger at udnytte, at man ejer eller har anparter i adskillige klubber på flere kontinenter.

Der er mange Brøndby-fans, der er bekymrede, og fangruppen Alpha lader til at have smidt tøjlerne i protest mod overtagelsen. Er det ikke lidt overdrevet?

Nej, det er ikke overdrevet eller urimeligt, at fansene reagerer.

Det her er en virkelig stor begivenhed i Brøndbys historie og i dansk fodbolds historie. Bare husk nogle år tilbage. Brøndby og AGF var de sidste store Superliga-klubber, hvor moderklubben opgav kontrollen med den professionelle afdeling, og et af de stærkeste argumenter i Brøndby var, at man ikke ville ejes af en oligark eller nogle forretningsfolk, der ville fjerne klubben fra dens foreningsrødder og forankringen med danske spillere, man selv har udviklet.

Modargumentet er, at Brøndby IF var en af de første børsnoterede klubber i verden og har været en forretning i årtier. Ikke desto mindre føler mange fans, at man nu mister lige præcis det, der gjorde Brøndby anderledes end FC København, FC Midtjylland og så mange andre klubber. Blackstone, multiklub-modeller, amerikanske investorer, det klinger ikke meget af 'IF', og det kan ikke være kommet bag på Brøndbys ledelse og de ny ejere, at nyheden langt fra er blevet modtaget med glæde af alle.

Hvordan skulle det være så meget anderledes end andre klubhandler?

Jamen, det er det måske heller ikke. Men det er stort, fordi Brøndby IF i fansene, men også mange andre danskeres bevidsthed, har stået for noget mere end for eksempel FC-klubberne i Storkøbenhavn og Jylland. Brøndby siger jo selv 'fællesskab' i cirka hver anden sætning, uanset hvad emnet er, og det kan man måske grine lidt af. Men det er altså virkelighed for rigtig mange fodboldinteresserede danskere, at Brøndby også er spillere fra ungdomsafdelingen, frivillige, noget lokalt og noget med rødder i fodboldhistorien, som ikke lige så godt kunne foregå i en forstad til Bruxelles eller en provinsby i Slovakiet. Det her er moderne fodbold, hvor forretningsfolk på Østkysten i USA kan købe en dansk fodboldklub, de har aldrig har besøgt i et land, mange af dem nok ikke har været i. Og så betyder det da helt sikkert også meget, at så mange klubhandler i Europa de seneste år er endt helt galt for den klub, der bliver handlet.

Kan den konflikt løses?

Altså, udefra set har det nok ikke dæmpet mistanken og modviljen, at det åbenbart var planen i første omgang, at de fleste af investorerne skulle være anonyme. Det er da svært at tolke det anderledes, når man holder et pressemøde med en præsentation af projektet og der fortæller, at man ikke vil fortælle navnene, hvorefter man så efter massivt pres fortæller de fleste af navnene tre døgn senere.

Det var ikke den bedste start, og det styrker jo bare mistanken, berettiget eller ej, om at der er noget, fansene og omverdenen ikke må vide.

Scott McLachlan understregede i flere interview, at man har tænkt sig at gøre alt for at vinde fansenes tillid, og han lød ikke som én, der mente, at det hele bare er godt og idyllisk om 14 dage. Det slap han fint fra rent kommunikativt, og det er da også totalt urealistisk at tro, det her er ren idyl, bare man vinder de næste par kampe og køber et par gode navne til januar. Det kommer til at tage lang tid. Det ville da ikke være vildt overraskende, hvis nogle Brøndby-fans skæver til FC United og AFC Wimbledon, der blev til i protest mod Glazers i Manchester United og flytningen af Wimbledon til provinsbyen Milton Keynes, og starter deres eget protestprojekt.

Der bliver ikke skiftet i ledelsen eller på trænerbænken?

Nej, det er interessant at se, at de samme folk fortsætter. Man kan høre på parterne, at de lige skal lære hinanden at kende, og det havde da også skabt endnu mere usikkerhed, hvis man var braget ind ad døren og havde udskiftet adskillige af de ledere og trænere, der vandt DM for halvandet år siden. Man vil tilsyneladende gerne signalere kontinuitet, og så må vi se, hvad der sker hen ad vejen. De andre fodboldklubber, David Blitzer har købt sig ind i, har heller ikke vendt alt på hovedet, heller ikke når der er gået noget tid, så der er ikke lagt op til kæmpe revolutioner.

Hvad med nye spillere? Og Niels Frederiksens position?

Lad os tage det sidste først. Frederiksens kontrakt har udløb til næste sommer, og hvis parterne var stensikre på, at de også skal være sammen om både tre, fem og syv år, havde de jo nok indgået en ny kontrakt allerede. Som sagt plejer Blitzer og GFH ikke at komme ind og fyre tre-fire cheftrænere per sæson, men hvis parterne gerne vil noget andet end at fortsætte samarbejdet i næste sæson, er det ikke urimeligt at forestille sig et gensidigt farvel denne vinter i al mindelighed og forhåbentlig med en stor og fortjent tak til Niels Frederiksen for den store succes, han har ført Brøndby til.

Og nye spillere?

Med ambitionerne om guld og Europa-gruppespil følger også en erkendelse af, at spillerbudgettet skal stige. Carsten V. Jensen har talt om at indhente FC Midtjylland sportsligt, og det kræver konkret 40-50 millioner kroner ekstra i budgettet om året. Med den vægt, man lægger på ungdomsarbejdet, er det oplagt, at man som i så mange andre klubber helst vil finde unge, fremadstormende spillere, man kan sælge møghamrende dyrt efter et par gode sæsoner i Danmark. Men vi ved det ikke præcist endnu.

Så hvor stiller det her Brøndby alt i alt?

Det er et virkelig godt spørgsmål. På kort og mellemlang sigt vil det være mærkeligt, hvis Brøndby ikke spiller fast med i Top 6 i de næste par sæsoner, hvis ellers man klarer skærene her i de sidste syv runder af grundspillet. GFH kan ikke komme med de meldinger og så ikke stille pengene til rådighed for yderligere spillerkøb i 2023.

Men på de store linjer er det endnu usikkert, hvad de nye ejere helt præcist vil, og hvor nemt eller svært det bliver at få succes. Vil man have et purungt hold og sælge spillere for vilde millionbeløb, så bliver det hårdt at spille med om DM og Europa-turneringerne. Henter man lidt ældre spillere, der har bevist sig på topniveau i Europa, bliver det lettere, men risikerer man så at hæmme vejen til startopstillingen og stjernestatus for den næste Jesper Lindstrøm og den næste Frendrup? Jeg tvivler på, man kan og vil undvære forsyningskæden fra ungdomsafdelingen.

Og så kan fodboldledere, trænere og spillere snakke nok så meget om kun at se på sig selv og være fløjtende ligeglad med konkurrenterne. Det nytter ikke noget i et spil som fodbold, slet ikke for ejerne. FC København er i gang med en vild acceleration, FCK-ledelsen håber vil give klubben noget nær patent på DM, og FC Midtjylland pusler også med noget stort på ejerfronten, hvor man har øjnene stift rettet mod at følge med FC København og fortsat være jævnbyrdig i Superligaen. Hvis FCK og FCM øger budgetterne med 100 og 75 millioner kroner om 12-24 måneder, kan Brøndby og klubbens nye ejere råbe nok så højt om, at man har smidt 50 millioner kroner ekstra i spillerbudgettet – så er man ikke kommet en millimeter tættere på, end man er dags dato. Så GFH og Brøndbys succes er ikke kun noget, man selv afgør, selvom man selvfølgelig skal bruge energien på det, man selv kan påvirke.