Hvor meget langer Superliga-klubberne over disken i spillerlønninger og transfers set i forhold til deres pointhøst?
Tipsbladet har gennem halvandet årti fulgt lønninger og transfers gennem Superligaens spillerbudgetter, og over tid viser det sig, at det som regel koster mange penge at ligge med i toppen.
Men i enkelte sæsoner kan hold score mange point for relativt få midler, og det ser vi også i denne sæson.
Silkeborg IF og Lyngby har hentet relativt mange point set i forhold til deres lave spillerbudgetter, og begge har i vores gennemgange i Tipsbladet også markeret sig med relativt klare profiler, der kan sælges for store beløb senere i år.
Grafikken viser også, at det ikke nødvendigvis er lykken at have relativt lave omkostninger per point, hvis man som Hvidovre, Vejle og Randers ikke har ret mange point i det hele taget – det handler jo selvsagt om at blive i Superligaen efter sidste spillerunde, mens lave omkostninger i sig selv ikke er nogen lykke.
At FC København, Brøndby IF og FC Midtjylland betaler kassen for deres point er ikke noget problem – de to klubbers førstehold er designet til at være hamrende dyre og nærmest med garanti at ligge i toppen.
Og OB skiller sig også ud med høje omkostninger og relativt få point – en giftig kombination uanset omstændighederne.
Læs også vores gennemgang af spillerbudgetterne i Superligaen her.