Brøndbys assistenttræner Martin Retov kan nok indstille sig på en pause fra bænken til klubbens kommende Superliga-kampe.
Det skyldes, at han fik et direkte rødt kort i søndagens kamp mod FC København, hvor Retov efter en berøring på FCK-backen Elias Jelert kunne se sin modpart ende i græsset.
Det taksede kampens dommer Jakob Kehlet til et direkte rødt kort, og de giver normalt strafpoint, som svarer til en karantæne på to kampe. Dermed vil han være ude i den kommende hjemmekamp mod FC Nordsjælland og derefter ude mod Silkeborg.
I sidste sæson var der en lignende sag for Lyngbys Mikkel Beckmann, da han skubbede til en modstander. Her fik han først et gult kort, men det blev efterfølgende ændret til en udvisning via Fodboldens Disciplinærinstans.
For ham var det FCN's Adamo Nagalo, som fik et skub, som endte med at koste ham en karantæne på to spilledage.
Situationen fra kampen mellem Brøndby og FCK kan ses i videoen øverst i artiklen.