Der bliver for tiden arbejdet hårdt fra Superligaklubbernes side for, at der kan blive åbnet op for flere tilskuere til deres kampe. Dog virker det ikke til, at man skal forvente det store i den nærmeste fremtid.
Det fortæller Socialdemokratiets kulturordfører Kasper Sand Kjær i et stort interview med B.T.
Læs også:DBU lukker lidt fans ind til Danmarks venskabskamp mod Færøerne
- Jeg synes, der er to ting, der er vigtige at sige i forhold til fodboldklubberne. De har jo vist tidligere, at de kan gøre det forsvarligt og ansvarligt, og derfor er de i en frustrerende situation lige nu, siger han og fortsætter:
- Det eneste, de kan gøre, er at vente på, at smittetallene når et niveau, hvor vi finder det forsvarligt at åbne op. Og så har vi jo lavet forskellige kompensationsordninger, der er målrettet dem, der er afhængige af store arrangementer, lyder det fra Kasper Sand Kjær.
Læs også:Slavia-anfører om FCM-kamp: Det var som til en begravelse
Han peger endvidere på, at det er noget, som klubberne har adgang til, men at det givetvis ikke er nok til at dække alle de omkostninger, som klubberne har, fordi der er en række såkaldte 'indirekte omkostninger', som kulturordføreren kalder det.
I det hele taget forklarer S-ordføreren også, at han gerne selv så, at der var flere folk på stadion til Superliga-kampene.
I øjeblikket må der højest være 500 til kampene i Superligaen.
Læs også:Kun få fans til derby i Parken: Brøndby-træner er frygtelig ærgerlig
Læs også:Coronakrisen har nu kostet fodbolden over 90 milliarder på verdensplan
Læs også:Politisk opbakning: Vil have flere tilskuere på stadion