Video : Tipsbladet
Superliga

Rystet Vejle-anfører: Der er helt sikkert noget galt mentalt

Vejles anfører Jacob Schoop ville efter kampen ikke frasige sig, at Vejle-spillerne er ramt mentalt.

Vejle tabte fredag aften 3-1 på udebane mod Randers FC. Det skete efter en første halvleg, hvor Vejle dominerede og kunne gå til pause med en 1-0 føring.

I anden halvleg fik det helt galt, og Vejle indkasserede 3 mål. Den store forskel på de to halvlege er frustrerende, fortalte klubbens anfører Jacob Schoop efter kampen.

Læs også:LIVE: Sådan gik det da Randers vandt over Vejle

- Jeg ville gerne stå og sige, at det ikke har noget med det (det mentale, red.) at gøre, men der er helt sikkert noget mentalt i, at vi kommer ud og giver et mål væk i anden halvleg. Det skal ikke betyde, at vi ikke kan hive os selv op, og det kunne vi ikke i dag, sagde han til TV3 Sport.

Jacob Schoop kalder det rystende, at Vejle kunne spille så forskelligt i de to halvlege.

Læs også:Superliga-klub forlænger med midtbanetalent

- Vi smadrer det for os selv, ved at levere sådan noget lort i anden halvleg. Vi skal videre, sådan er fodbold. På tirsdag har vi en pokalkamp. Vi har været dårlige før og er kommet tilbage, men det er tungt.

Han understreger dog, at det er værd at tage deres første halvleg med. Resten skal smides væk.

Vejle indtager en 10. plads i Superligaen.

Læs også:Startopstillinger: Vigtige point på spil i Randers

Læs også:Superliga-spørgsmål: Bliver FC Midtjylland "Herbstmeister"?

Læs også:Stålsat Lyngby-træner: Vi må ikke blive et Horsens-light