Den islandske angriber Vidar Örn Kjartansson har været rygtet til dansk fodbold et hav af gange i løbet af karrieren, men han er aldrig endt i Superligaen.
Nu er muligheden atter til stede.
30-årige Kjartansson blev i januar udlejet fra Rostov til Yeni Malatyaspor, og tyrkerne udnyttede hurtigt sin købsoption på islændingen, men på grund af coronakrisen er tyrkerne ude af stand til at leve op til sine forpligtelser, og derfor er Vidar Örn Kjartanssons kontrakt blevet ophævet.
Læs også:Medie: Tidligere FC København-spiller har afvist tilbud fra Danmark
Han er nu på jagt efter en ny klub, bekræfter angriberens agent Olafur Gardarsson over for mbl.is.
Varmt navn i AGF
Inden sit skifte til Yeni Malatyaspor i januar var der bud efter Vidar Örn Kjartansson fra Danmark, skrev fotbolti.net, men det forlød ikke, hvilken klub der havde krogen ude efter den islandske angriber.
Helt sikkert er det, at AGF tidligere har vist meget stor interesse for angriberen - i januar 2016 bejlede århusianerne meget kraftigt til den dengang 26-årige angriber. Om interessen er intakt her i sommeren 2020 er tvivlsomt.
Læs også:Vendsyssel-ejer afslører: Vi kiggede på fem andre danske klubber
Vidar Örn Kjartansson har været godt rundt omkring i sin karriere og har optrådt for 11 klubber i syv forskellige lande. Han er blevet ligatopscorer i både Norge, Island og Israel.
Det er desuden blevet til 26 islandske landskampe.
Læs også:Vendsyssel-boss: Man kommer ikke til at se 15 udlændinge heroppe
Læs også:Ny udenlandsk ejer: Schweizisk fodboldselskab køber Vendsyssel FF
Læs også:Ajax-talent før FCM: Vi kan vinde Youth League