Video : Tipsbladet
Superliga

Rygaard roser holdkammeraterne efter imponerende sejr: En klog kamp

FC Nordsjællands Mikkel Rygaard var meget tilfreds med indsatsen i holdets sejr på 4-1 over FCM.

FC Nordsjælland vandt lørdag eftermiddag med 4-1 på hjemmebane mod FC Midtjylland, og det var efter en stærk indsats, hvor Farum-klubben havde et godt tag på mestrene fra den jyske hede.

Det fastslår FCN's Mikkel Rygaard i et interview på TV3 Sport kort efter slutfløjt.

- Det var en flot præstation. Alle stepper op og spiller en rigtig flot kamp. En klog kamp. Vi får stresset dem, som vi gerne vil her på hjemmebane - og så nogle fantastiske mål, siger han og fortsætter: 

Læs også:Vanvittige FC Nordsjælland-scoringer satte FCM til vægs

- Vi havde talt om at vi skulle gå op og presse dem, fordi hvis de får for meget tid på bolden, så er de svære at spille mod. Så jeg synes, at vi får lagt et godt pres på dem, og de kommer ikke frem til det store, fortæller Mikkel Rygaard.

Endvidere peger offensivspilleren på, at de var mere rolige på bolden end de har været på det sidste, hvilket også havde betydning for sejren.

Han havde også en lækker detalje undervejs i kampen, hvor han først vippede bolden over Nicolas Madsen, hvorefter han spillede Kamaldeen fri. Det var et minde, som gav Rygaard et smil på læben.

Læs også:Bedst og værst: Midtjysk mareridt, Bambi på glat is og Rygaard-genialitet

- Det var en af de bedre, lyder det fra FC Nordsjælland-profilen.

Næste opgave for FC Nordsjælland er mod Vejle på hjemmebane.

Læs også:LIVE: Sådan gik det minut for minut da FC Nordsjælland slog FCM

Læs også:FCM-træner om Daniel Høegh: Lige nu kigger jeg mere andres vej

Læs også:Optakt: FC Nordsjælland - FC Midtjylland