Problemerne fortsætter for FC København, der måtte nøjes med 1-1 hjemme mod en velsmurt AC Horsens-maskine, og uafgjort blev det også i Aarhus, Lyngby, Randers og Aalborg. Mest overraskende var det, at FC Nordsjælland tabte en fodboldkamp efter fire sejre i træk.
Tipsbladet.dk har som sædvanlig dykket ned i præstationerne og sat Rundens Hold.
Her følger Rundens Hold i Superligaen for 5. spillerunde – sat op i en 4-4-2-opstilling:
Målmand: Sten Grytebust, OB (2)
Sten Grytebust havde ikke mange redninger for OB mod AGF, men dem, han havde, var fremragende. Her tænkes selvfølgelig først og fremmest på situationen i første halvleg, hvor han rundede en dobbeltredning af med en fantastisk refleks på Tobias Sanas afslutning. Hvor skal OB dog være glade for deres målmand.
Højre back: Mads Døhr Thychosen, AC Horsens (1)
Det er sin mundfuld at stå over for Nicolaj Thomsen og Peter Ankersen, men Mads Døhr Thychosen løste opgaven fremragende for AC Horsens og havde desuden flere gode fremstød i offensiven. Det virker som et klogt træk af Thychosen at lade sig udleje fra FC Midtjylland til AC Horsens. Thychosen får pladsen på Rundens Hold lige for snuden af Rasmus Nissen.
Central forsvarer: Bubacarr Sanneh, AC Horsens (3)
Gambianerens evner som forsvarsspiller og som målscorer taler for sig selv i øjeblikket. Lørdag mod FC København mestrede han igen begge dele, da AC Horsens fik 1-1 med sig fra Telia Parken. Bubacarr Sanneh er et godt bud på den bedste forsvarsspiller i Superligaen indtil videre i denne sæson.
Central forsvarer: Kasper Enghardt, Randers FC (1)
Der var ikke meget bid i Randers FC's offensiv mod Brøndby, men defensiven var rigtig god med Kasper Enghardt som den bedste. Brøndby havde ikke ret mange chancer i søndagskampen, og da Teemu Pukki pludselig havde en friløber, var det Enghardt, der kom godt tilbage og fik afværget.
Venstre back: Mikkel Cramer, Silkeborg IF (1)
Cramer startede inde for første gang i denne sæson, og han gav absolut ikke Peter Sørensen nogen grund til at sætte ham af i den næste. Venstre backen leverede en stor præstation i forsvaret og var bundsolid i sit defensive arbejde.
Højre midtbane: Robert Skov, Silkeborg IF (1)
Robert Skov fik åbnet sin målkonto mod FC Helsingør, og for første gang i denne sæson leverede kantspilleren en præstation på højeste niveau. Når han gør det, er han absolut en profil i Superligaen. Forhåbentlig bliver målet et afsæt for Robert Skov til en række gode præstationer i de kommende kampe.
Central midtbane: Perry Kitchen, Randers FC (1)
Amerikaneren er hentet til Randers FC for at tilføre noget fysik på den centrale midtbane, og Brøndby-spillerne slog sig på Kitchen søndag eftermiddag. Man lagde måske ikke så meget mærke til amerikaneren, men han gjorde et eminent stykke arbejde i at lukke ned for spillere som Hany Mukhtar, Lasse Vigen og Kasper Fisker.
Central midtbane: William Kvist, FC København (1)
På et vaklende FCK-mandskab mod AC Horsens var der en god præstation fra William Kvist. Den danske landsholdsspiller rykkede i anden halvleg ned i højre side af forsvaret, og det var en opgave, han løste på fornem vis. Kvist noterede sig desuden for assisten til Federico Santander, og han reddede FCK i slutminutterne, da han ekspederede Tobias Arndals afslutning væk på målstregen.
Venstre midtbane: Godsway Donyoh, FC Nordsjælland (2)
Godsway Donyoh skiftes med Ernest Asante til at score målene for FC Nordsjælland, og søndag var det Donyohs tur. Ghaneseren sendte to mål ind bag Jesper Hansen i 3-4-nederlaget til FC Midtjylland, og særligt målet på hovedstød var en lækkerbisken.
Angriber: Paul Onuachu, FC Midtjylland (1)
Den tårnhøje angriber har udviklet sig til en stensikker afslutter, og det så man især, da han scorede sit andet mål mod FC Nordsjælland søndag. Måden, hvorpå han rundede Alex Runarsson ved det første mål, var dog også høj klasse. Paul Onuachu ligner efterhånden en spiller, der rager over Superligaen.
Angriber: Davit Skhirtladze, Silkeborg IF (1)
Georgiren er om nogen en mand, der scorer sine mål i stimer. De seneste fire gange, Davit Skhirtladze har scoret i en kamp for Silkeborg IF, har han noteret sig for mere end et mål i opgøret. Fredag aften mod FC Helsingør blev det igen til to mål og samtidig en flot assist, og han fik dermed hul på bylden.
I parantes bemærket er antallet af gange, som spilleren er blevet udvalgt til Rundens Hold i denne sæson.

‘Det er fuldstændig vanvittigt!’

Brøndby slår AGF og er på medaljejagt

Melvin Kakooza jubler: Jeg er utrolig stolt

AGF-profil vil passe perfekt i Vejle

Sådan gik det, da Brøndby vandt over AGF

Dansk tv-stjerne som klubejer? ‘Må tiden vise’

Opstillinger: Han erstatter Jacob Rasmussen

Thomas Frank: ‘Jeg husker tydeligt Frederik’

Glem strategien og gå all in på Christian Sørensen

Thomas Frank åbner døren for dansk superstjerne

‘Det var unfair og faktuelt forkert’

Færdig som Premier League-træner

Dansk keeper raser: De kaster mønter på mig

‘Alle vidste, han ville blive større end Danmark’

225 millioner i årsløn – er det hans nye klub?

Bundgaard i svær situation: ‘En belønning’

AGF-profiler: Den Brøndby-kamp var vildest

– Jeg er så træt af VAR!

Bischoff i klemme? ‘Det kan man måske sige’

N’Doye: Tjente kassen – fortryder det inderligt!

Frygtelig Kina-start af Ohi Omoijuanfo

Provstgaard hyldes efter debut: ‘Utrolig’

DBU henter ny topchef i Brøndby

Brøndby-stjerne skadet

Medier på stribe slagter Højlund: Han skal væk!

Legende opfordrer United: Hent denne angriber

Pep Guardiola raser: De burde skamme sig!

Bo Svensson emne i topklub?

Gustav Isaksen matchvinder i vital udesejr

Vild Brøndby-rivalisering: – Det elsker jeg

Impotente Foxes mod skadesramte Magpies

Husker du ham? Pourié hamrer mål ind på stribe

Thomas Frank: Den turnering er totalt latterlig

Superliga-transferbombe? Han kan styrke FCM

FCK slap for VAR-chok: ‘Hvorfor så lang tid?’

‘Det er eddermame hårdt for mig at bænke ham’

Vilde FCK: Ikke sket i ti år

Alfred Johansson involveret i håndklædedrama

Chiakha sender FCK på førstepladsen

Kæmpe optur for Provstgaard og Isaksen

Han var bomstærk – så du det, Jacob Neestrup?

Manchester-derby ender uden vinder

Schmeichel rørte ikke bolden med hænderne

AaB og Vejle deler point i bundgyser

Det var nærmest en hyldest til De Bruyne

FCK vandt i Farum – sådan forløb opgøret

Liverpool-fiasko

Neestrup skifter system

Vildt: Barcelona-stjerner i totterne på hinanden

Lyngby misser gylden chance for point

Bizart selvmål i ny Viborg-sejr

Hold op, han er go’: Millionerne kan rulle ind!

Er det sæsonens dårligste straffespark?

Wow! Bakiz scorer drømmekasse

‘Onugkha skal som udgangspunkt tilbage til FCK’