Rundens Hold i Superligaen – 12. runde

Tipsbladet.dk er klar med Rundens Hold i Superligaen.



Den såkaldte derbyrunde i dansk fodbold er overstået, og forude venter en landskampspause, inden det går løs igen i Superligaen. Den kommende runde markerer halvvejsmærket i grundspillet.

Derbyrunden bød på flotte sejre til Brøndby IF og Randers FC, mens FC Midtjylland, AaB og SønderjyskE også kunne indkassere tre point. Eneste pointdeling var i det nordsjællandske lokalopgør mellem FC Nordsjælland og Lyngby Boldklub.

Vi har som altid set nærmere på de individuelle præstationer i den forgangne runde.

Her følger Rundens Hold i Superligaen for 12. spillerunde – sat op i en 4-4-2-opstilling:

Målmand: Rafael Romo, Silkeborg IF (1)
Silkeborg IF tabte, som de plejer, men Superligaens bundprop døde med støvlerne på mod FC Midtjylland. At nederlaget ikke blev større end 1-2, kan Silkeborg IF i høj grad takke Rafael Romo for. Venezuelaneren har haft en vaklende start i Danmark, men han diskede op med en fremragende præstation søndag aften og havde flere store redninger i ærmet. 

Højre back: Joel Andersson, FC Midtjylland (2)
FCM-backen satte ikke mange fødder forkert mod Silkeborg IF. Joel Andersson skilte sig fornuftigt af med bolden, kom i gode overlap og passede sine defensive pligter. 

Central forsvarer: Erik Marxen, Randers FC (2)
Anføreren er i storform i øjeblikket, og han var om nogen ophavsmand til Randers FC's flotte sejr over AGF. Erik Marxen har en fortid som venstre back, men nu er han en eminent midstopper, og han pakkede AGF's offensivspillere fuldstændig ind. 

Central forsvarer: Simon Piesinger, Randers FC (1)
Østrigeren derby-debuterede mod AGF, og han gik ganske uimponeret til værks. Han og Erik Marxen gjorde hinanden gode, og så var det meget begrænset, hvad AGF kunne stille op. Simon Piesinger er egentlig midtbanespiller, men spørgsmålet er, om han kommer til at spille andet end midtstopper i Randers FC. Thomas Thomasberg har i hvert fald ingen grund til at rykke ham væk.

Venstre back: Jakob Ahlmann, AaB (1)
AaB kom tilbage på sporet igen mod Hobro, og der blev leveret en stabil indsats på de fleste positioner. Jakob Ahlmann gjorde ikke tingene vanskeligere, end de var, og han kom i vejen for mange af hjemmeholdets angreb. 

Højre midtbane: Rezan Corlu, Lyngby Boldklub (1)
Lejesvenden fra Brøndby IF sikrede Lyngby det ene point mod FC Nordsjælland, da han udlignede til 1-1 i anden halvleg. Rezan Corlu havde også et godt øje for sine medspillere og var Lyngbys mest kreative indslag. Virker til at være i god form i øjeblikket. 

Central midtbane: Mads Frøkjær-Jensen, OB (1)
Han har været undervejs i et stykke tid i OB, og nu er Mads Frøkjær-Jensen for alvor i gang med at folde sig ud. Mod AC Horsens så man det enorme potentiale, han besidder. OB-talentet scorede til 1-0 på en ripost og assisterede Sander Svendsen med en fræk hælaflevering. Mads Frøkjær-Jensen var den spiller, der skabte flest chancer i kampen. 

Central midtbane: Josip Radosevic, Brøndby IF (2)
Mod FC København så man for alvor, hvor god en spiller Josip Radosevic er, når han er bedst. Kroaten løb solen sort, og han tacklede på livet løs. Sammen med Alexander Bah var han den spiller, der erobrede flest bolde i 12. spillerunde, og det var tydeligt, at han nød intensiteten i kampen. Når Radosevic spiller som mod FCK, er der intet at være bekymret for som Brøndby-fan – kroatens udfordring er at finde et stabilt niveau. 

Venstre midtbane: Lucas Andersen, AaB (5)
Lucas Andersen var tilbage på holdkortet, og så vandt AaB igen. Nordjyderne har lidt ekstremt meget under kaptajnens fravær i de seneste par kampe, og man kunne nærmest fornemme holdkammeraternes lettelse over, at Lucas Andersen var med igen. Mod Hobro blev det til en assist fra Nordjyllands ukronede fodboldkonge. 

Angriber: Kamil Wilczek, Brøndby IF (3)
Efter et par trælse kampe stemplede Kamil Wilczek for alvor ind igen. Mod FC København blev det til to mål fra Superligaens topscorer, der fandt vej til netmaskerne med både højre og venstre. Det er vildt imponerende, så sikker polakken er i sine afslutninger.

Angriber: Simon Hedlund, Brøndby IF (1)
Svenskeren leverede sin med afstand bedste præstation i sæsonen, da han både scorede og assisterede i Brøndbys 3-1-sejr over FCK. Ved 1-0-scoringen satte han Victor Nelsson på halen, og FCK'erne havde i det hele taget svært ved at håndtere Hedlunds speed. Simon Hedlund fungerede godt i et tomandsangreb sammen med Kamil Wilczek. 

I parentes bemærket er antallet af gange, som spilleren er blevet udvalgt til Rundens Hold i denne sæson.





Bekymrende melding om Jesper Lindstrøm



TOPNYHED

Mangeårig Superliga-profil til prøvetræning på TV2


Målfarligt talent skriver kontrakt med Brøndby

Serginhos arvtager? – Været fantastisk for os



Målbonanza i Nordnorge

PSG overvinder forskrækkelse mod Aston Villa

Sprudlende Barcelona ydmyger Dortmund

Succes i FCM-samarbejdsklub: ‘Lærte mig meget’

Vallys’ forvandling: En genistreg, eller?



Smith_Nielsen_Sune TIPSBLADET SPECIAL

Denne offensivstjerne bør være på FCK’s liste


Nu taler han om Kasper Dolberg-transfer

14 har udløb i SL-klub: Så dropper jeg alkohol!

Jan Mølby: Jeg er virkelig imponeret

Historisk dansker: Det var næsten en forbandelse



Tidl. Superliga-spiller får hug som TV-ekspert


Kæmpe stikpille: Jeg har løftet trofæer

Storklub forsøgte at købe Superliga-stjerne

Afsløring: Sune Jensen stopper i FC Nordsjælland

Modstander med kæmpe sviner af André Onana

Dansker er endelig klar efter skrækskade


INTERVIEW

Uwe Rösler roser Brøndby-spiller


NFL-superstjerne skylder dansker kæmpe tak

Kritiserer Højlund: ‘Han har en lidt lad attitude’

Eksperter sætter kombineret FCK- og BIF-opstilling

Av, av: FCM kan sætte negativ klubrekord



Paul Scholes opsøgt af rasende Man Utd-spiller

Brøndby tildeles ny pyro-bøde

Køb denne Superliga-stjerne, Brøndby!

Tidligere FCM-profil vender tilbage til Brentford

Wow! Sket for første gang i historien

Real Madrid slagtes – meldinger om intern uro

Mangler FCM lederskab? ‘Tanken har været der’

Laudrup: Enden af en æra


TOPNYHED

FCK floppede: Der var for meget negativ energi


PSG og Aston Villa i CL-målfest

– For at være ærlig er jeg lidt målløs

Champions League-chok: Arsenal smadrer Real Madrid

Inter kupper Bayern München med sent sejrsmål

‘Det er afgørende for Brøndby, at han er god’

Cristiano Ronaldo i sorg: ‘Tak for alt’

Noget helt særligt – supertalent imponerer i AGF

Uskarpe FCM-esser i fokus: Bliver så sort-hvidt

FCK’s karantæne-gyser ventes afgjort til maj

Michael Laudrup slår fast: Det må man aldrig!

Dansk klub stolt – 17-årig prøvetræner i udlandet

Kommende FCK’er tjekker ind på mytisk gymnasium

Politichef med klar opfordring inden derby

Vandt alt med Barca – nu arbejder han i Intersport

Helt vildt: Tidl. Superliga-spiller på alles læber

Manchester City lurer på brandvarm PL-stjerne

Nervøs cheftræner: Bange for dansker bliver solgt

– Alt andet vil være en skuffelse

Får kritik af sin træner: ‘Han har været klodset’

Neestrup-ros fra uventet kant: ‘Overlegent’

Kæmper med skader – men troen er urokkelig

Thomasberg drøftede flere spillere med Riemer