Video : Tipsbladet
Superliga

Rubén Sellés: FC København føltes rigtigt med det samme

Den tidligere AGF-assistent Rubén Sellés ser frem til at starte i sit nye job i FC København.

Den tidligere AGF-assistent Rubén Sellés vender tilbage til dansk fodbold efter en kort afstikker til hjemlandet Spanien. Denne gang skal Sellés ikke arbejde i Danmarks næststørste by, men i den største.

FC København har således hyret spanieren som ny assistenttræner for Jess Thorup, og dermed fortsætter klubben med at bejle til AGF'ere. Tidligere har FCK som bekendt også ansat Peter Christiansen som ny sportsdirektør.

Læs også:Officielt: Her er FC Københavns nye assistenttræner

Rubén Sellés ser frem til at vende tilbage til Danmark og starte i FC København.

- Jeg havde en fantastisk tid i AGF, og da jeg rejste retur til Spanien, havde jeg hele tiden en mulighed for at slå til, hvis det rigtige job åbnede sig. Da FCK henvendte sig, mærkede jeg med det samme, at det føltes rigtigt at blive en del af så stor en klub omgivet af dygtige spillere og trænere hver eneste dag, siger Rubén Sellés til FC Københavns hjemmeside og tilføjer:

Læs også:Stor prisforskel: Så meget betaler Superliga-klubber for stadion-leje

- FCK er en klub, der vil spille med de bedste og ved, at hårdt arbejde er basen for succes med fokus på præstationen hele tiden. Sådan er mit mindset også, så jeg var aldrig i tvivl, og jeg glæder mig til at komme i gang.

Rubén Sellés tiltræder i FC København i det nye år.

Læs også:Brøndbys 10 stjerneskud - se listen over profilerne fra Vestegnen

Læs også:Jakob Michelsen meldes tæt på fyring: Nu reagerer OB

Læs også:Superliga-spørgsmål: Sidste kamp inden en fyreseddel for Michelsen?