Video : Tipsbladet
Superliga

Rösler giver Beijmo-status: Han er i chok

Det ser ikke godt ud for Felix Beijmo, fortæller AGF-cheftræner Uwe Rösler.

Felix Beijmo havde spillet en stor kamp med to kasser, da han fik en slem knæskade i AGF's kamp mod Silkeborg. Aarhusianernes cheftræner Uwe Rösler havde efterfølgende ikke noget godt nyt om skaden.

Det fortæller han i et interview i Onside på Viaplay.

- Det så ikke godt ud. Han er i chok, og det er for tidligt at sige, men det ser ikke godt ud. Det må jeg sige, fortæller Rösler, som endvidere peger på, at en langvarig skade til Felix Beijmo vil ramme dem på 'en traumatisk måde'.

Han kan dog også se, at der er gode nyheder på skadesfronten.

- Vores spillere kommer tilbage. Knoester spillede i dag, Akoto spillede i dag, og Duelund var på bænken efter ikke at have spillet i to uger. Så vi får også spillere tilbage, men det er meget 'stop, go, stop, go', så vi trænger til et vedrarende 'run' for alle de spillere, fastslår AGF-træneren.

Når det kommer til denne sæsons mål, så understreger han, at de ikke er tilfredse med bare at være med i mesterskabsspillet.

- Jeg vil gerne ende så højt oppe som muligt. De standarder, vi sætter for os selv, er høje i AGF. Vi er ikke her for at sige, at vi bare fokuserer på pokalfinalen og er glade for top-6. Vi vil slutte så højt, som muligt, forklarer Uwe Rösler.

Han bemærker desuden, at han i sidste sæson havde syv point sidste år op til Viborg på tredjepladsen, og i år er der otte op til FCK. Rösler ved dog godt, at det er et anderledes scenarie.