Video : Tipsbladet
Superliga

Ronnie Schwartz har langt til spilletid i FCM: Ønsker ikke at skifte

Sidste sæsons Superliga-topscorer har tilsyneladende ingen planer om at skifte væk fra FC Midtjyllands trods sin nuværende status i klubben som fjerdevalg.

Tilbage i januar hentede FC Midtjylland Ronnie Schwartz til klubben fra Silkeborg. Herefter sørgede 'Plaffeministeren' for at score mål, der hjalp midtjyderne til mesterskabet, mens han også selv blev topscorer i Superligaen.

Efter sommerpausen har det dog set svært ud for Schwartz, som senest ikke var med i truppen til Champions League-kvalifikationskampen mod Ludogorets i onsdags, ligesom han heller ikke var med i Frankrig til testen mod Reims.

Læs også:Blev helten onsdag: Brumado fortsætter med at levere kasser i FCM-test

Begge udeladelser skyldtes ikke skader, og derfor er det nærliggende at tænke, at der kan være et skifte på vej væk fra FCM for angriberen, som nu slås med Sory Kaba, Junior Brumado og Lasse Vibe om den enlige plads i angrebet.

Selv understreger han dog nu i et interview med Herning Folkeblad, at han ikke har noget ønske om at forlade FC Midtjylland, selvom han ser ud til at være rykket længere væk fra spilletid.

Læs også:Trods nedrykning og Covid-19: Sorte tal på bundlinjen i Silkeborg IF

Særligt Sory Kaba har været Brian Priskes foretrukne angriber, mens Brumado er kommet tilbage fra et lejeophold i Silkeborg og stod for sejrsmålet i FC Midtjyllands 1-0-sejr over Ludogorets.

Foruden Silkeborg og FCM har har Ronnie Schwartz tidligere spillet for forskellige Superliga-klubber som Brøndby, Randers, AaB, Silkeborg og EfB.

Læs også:FCM-træner om CL-modstander: Svært at argumentere imod deres niveau

Læs også:Godt nyt fra FCM's modstander: Resten af truppen er coronafri