Rørt Fisker: Brøndby har givet mig mere, end jeg har givet dem
Kasper Fisker spillede onsdag sine sidste minutter på Brøndby Stadion, da midtbanemanden blev skiftet ind mod slutningen af opgøret mod FC Midtjylland, som endte 1-1. Og det var en vemodig oplevelse for den tidligere Randers-spiller. Det fastslår han over for Ekstra Bladet.
32-årige Kasper Fisker har kæmpet hårdt for at tilspille sig en ny kontrakt i Brøndby IF, og han var villig til at gå ned i løn, men Carsten V. Jensens vægtskål tippede altså ikke til Fiskers fordel.
Læs også:Jesper Lindstrøm glad for ung Brøndby-midtbane: Sjovt og spændende
Det har ikke været nemt for Kasper Fisker at vise sig frem i denne sæson på grund af en skade, men midtbanespilleren har en stor stjerne hos Brøndbys fans, og han blev hyldet til den store guldmedalje, da opgøret mod FC Midtjylland var forbi.
- Det er jo lidt det, jeg er rigtigt ked af, jeg ikke kan give mere tilbage af. Brøndby har givet mere til mig, end jeg har givet Brøndby. Desværre. Det er jeg rigtigt ked af, og det er derfor, jeg benhårdt er gået efter en forlængelse. Jeg har gjort alt, siger Kasper Fisker til Ekstra Bladet.
Læs også:Bedst og værst: Fisker stjal opmærksomheden
Kasper Fisker kan spille sin sidste kamp for Brøndby IF på søndag, når de blå-gule møder AGF på udebane i sæsonafslutningen. Det vil være hans optræden nummer 69 i den gule trøje.
Ifølge Ekstra Bladet skifter Kasper Fisker efter denne sæson til NordicBet Liga-klubben Fremad Amager.
Læs også:AGF-boss om Bundus positive test: Han var dybt overrasket
Læs også:Avis: Her er Fiskers nye klub
Læs også:Niels Frederiksen hylder de unge: Spiller op med Onyeka og Evander
Læs også:Brøndby-lejr tror på top 3 i næste sæson