Mads Albæk har været lidt omkring i sin karriere, men intet har været større end at vinde pokalturneringen med SønderjyskE, siger midtbanespilleren til Der Nordschleswiger.
Nu 30-årige Albæk fik sit gennembrud i FC Midtjylland, hvorefter han skiftede til udlandet. Her blev det til ophold i Reims, Göteborg og Kaiserslautern.
Læs også:Riddersholm efter triumf: Steinlein optræder altid i guldhabit
Men Albæk havde ikke vundet nogen titel, før SønderjyskE besejrede AaB med 2-0 onsdag aften, og derfor vurderer han triufmen til at være den største i karrieren.
- Jeg har spillet på højeste niveau i tolv år, men jeg har aldrig vundet noget. Når man sidder i en lænestol og skal tænke tilbage på sin karriere, vil man også have nogle højdepunkter at tænke på, siger han til Der Nordschleswiger og tilføjer:
Læs også:Optakt: SønderjyskE - OB
- Der er mange. Jeg spillede mod PSG og Marseille i Frankrig, var to gange i pokalfinalen med Midtjylland, fik sølv med Göteborg og bronze med Midtjylland, men jeg betragter denne pokalsejr som den største succes i min karriere, og jeg er glad for, at jeg vandt den første titel SønderjyskE.
Mads Albæk har spillet 27 kampe for SønderjyskE.
Læs også:FCK-direktør nedtoner frygt efter fan-uro i pokalfinale
Læs også:Dansk pokalfinale-ballade trækker overskrifter i Europa
Læs også:SønderjyskE-boss jagter Superliga-overlevelse: Ellers er vi på skideren