Robert Skov kan være på vej tilbage til FCK.
Den tidligere FC København-stjerne scorede imponerende 29 mål for løverne tilbage i 2018/2019, og allerede fra næste sæson kan han være på vej tilbage til den danske Superliga.
Ifølge Copenhagen Sundays overvejer den 28-årige offensivspiller nemlig at vende snuden hjem til FC København, hvor han altså slog rekorden for flest mål på en enkelt Superliga-sæson nogensinde.
Det stemmer også overens med Tipsbladets oplysninger.
FC København behøves ikke engang at have den helt store pengepung fremme, da Robert Skov kan hentes ganske gratis, da han står uden klub efter mere end fem år i Hoffenheim.
Robert Skov begyndte sin karriere i Silkeborg, hvor han fik sit helt store gennembrud, inden han altså rejste videre til FC København. Det skulle vise sig at være en god ide.
Her skulle han nemlig bare bruge halvandet år på at slå sit navn fast i dansk fodbold, inden han pakkede kufferten og tog til Tyskland, hvor Hoffenheim stod klar til at skrive under med danskeren.
De seneste fem sæsoner er blevet brugt i Bundesligaen, men fra næste sæson skal Robert Skov finde en ny arbejdsgiver, da hans kontrakt i Hoffenheim udløber denne sommer. En ny arbejdsgiver, der meget vel kan hedde FC København.