Video : Tipsbladet
Superliga

Ser kontroversiel dom: Han slår i frustration

SønderjyskE-cheftræner Glen Riddersholm undrer sig over, at FCM's Jens Lys Cajuste kunne slippe med gult kort.

Glen Riddersholm kunne glæde sig over en flot indsats fra sit SønderjyskE-mandskab torsdag aften, da de havde slået FC Midtjylland med 2-1 på udebane. Dog var han et stort spørgsmålstegn i forhold til en situation i kampen.

Det handlede om Jens Lys Cajustes arm, som ramte Rasmus Vinderslev efter en duel. Det kostede et gult kort for den svenske FCM-midtbanespiller, og det var ikke nok for Riddersholm, fortæller han i et interview med TV3 Sport.

Læs også:Haysen erkender: Ikke altid enig med USA-ejere

- Da jeg ser det fra stolen, så ser jeg det helt klart, at han i frustration og i en hævnakt slår. Der hvor jeg sidder, der kan jeg tydeligt se, at han lander ned, lyder det fra Riddersholm, mens han ser situationen igennem.

- Jeg tror godt, at I ved, hvad der skal dømmes der. Han er selvfølgelig frustreret. Ralle (Vinderslev red.) lander ovenpå ham, men det er der ingen hensigt i, fortæller SønderjyskE-cheftræneren.

Læs også:Utilfreds Riddersholm: Her har SønderjyskE fejlet

Han peger desuden på, at midtjyderne er ved at ændre på noget ved den måde, som de er på.

- Men sådan er det. Vi er på udebane mod de forsvarende mestre. De har fået skabt en kultur, som man også tidligere har oplevet ovre i Parken og i Brøndby. Det skal man kunne stå imod. Det skulle vi også være indstillet på mentalt, fastslår Glen Riddersholm i det interview, som kan ses i fuld længde øverst i artiklen.

Næste opgave for SønderjyskE er mod Vejle.

Læs også:Vinder FCM guld? Sådan har de klaret sig i foråret

Læs også:Riddersholm ærgrer sig over manglende indkøb

Læs også:Optakt: FC Midtjylland - SønderjyskE