Video : Tipsbladet
Superliga

Riddersholm efter nederlag til St Pauli: God test før mødet med FCM

Glen Riddersholm fik en masse godt med fra Sønderjyskes kamp mod St Pauli, som har en spillestil, som minder om sønderjydernes kommende modstander fra FC Midtjylland.

Sønderjyske spillede søndag klubbens sidste testkamp forud for den kommende Superliga-sæson. Her blev det til et nederlag for sønderjyderne mod tyske St Pauli, men trods nederlaget var Riddersholm positiv efter opgøret.

I et interview på Sønderjyskes officielle hjemmeside forklarer han, at det var en god test for dem.

- Vi bliver matchet rigtig godt. Man kan sige, at det er i et tempo, hvor vi bliver presset mere på tid og rum, end vi normalt er vant til. Det ved vi også, at den kommende modstander, Midtjylland, kommer med, siger han og fortsætter:

Læs også:Makienok og St. Pauli slog Sønderjyske i Hamborg

- Jeg håber, at vi kan tage rigtig meget læring med os fra den her kamp. De der små fejl, vi laver, som skyldes for høj puls eller manglende skarphed, det er noget, som vi skal lære af, lyder det fra Glen Riddersholm.

Han peger endvidere på, at kampen mod St Pauli var en lige en af slagsen, hvor de også selv havde deres muligheder, ligesom han bemærker, at de ikke faldt i niveau, når han lavede udskiftninger på holdet.

Derfor føler han, at holdet er parat, når de skal møde mestrene fra FC Midtjylland.

Læs også:SønderjyskE fik svær lodtrækning: Skal en tur til Tjekkiet

- Jeg føler at vi står godt. Vi får alle fysisk over målstregen. Vi kommer til at være stærke på fredag, og vi glæder os bare til at komme i gang, fortæller Riddersholm.

Kampen mellem Sønderjyske og FC Midtjylland spilles fredag klokken 19 i Haderslev.

Læs også:St. Pauli-træner kalder Makienok en kæmpe gevinst

Læs også:Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub