Video : Tipsbladet
Superliga

Randers-reserve venter tålmodigt: Klubben har stor tiltro til mig

Reservekeeperen i Randers FC venter tålmodigt på sin chance og føler, at klubben har stor tiltro til ham.

Jonas Dakir er netop gået i gang med sin fjerde sæson som reservekeeper i Randers FC, men den 23-årige målmand har ikke mistet troen på, at han en dag kan blive førstemålmand i den kronjyske Superliga-klub. Det siger Jonas Dakir i et interview med Randers Amtsavis.

I Randers FC sidder Patrik Carlgren ellers stensikkert på målmandstjansen, men flere gange har sportsdirektør Søren Pedersen sagt, at de ser Jonas Dakir som en fremtidig målmand.

Læs også:Hele Superligaen var i bowlen: Dem skal de møde i pokalturneringen

Og den unge keeper glæder sig over tilliden. 

- Der er ingen tvivl om, at klubben har rigtig stor tiltro til mig. Jeg har en god dialog med trænerstaben og Søren Pedersen, og den opbakning er jeg rigtig glad for. Det betyder, at jeg stadig kan ligge og lure på muligheden for at blive førstekeeper. Hvis der ikke var den tiltro, blev jeg nødt til at tage videre, siger Jonas Dakir til Randers Amtsavis.

Læs også:Superligaens bedste: 10 sæson-debutanter kom på Rundens Hold

Tirsdag spillede Jonas Dakir sin 11. kamp for Randers FC, da han stod i kronjydernes pokalsejr over FC Sydvest, men blot fire af de kampe har været i Superligaen.

Snart kan han dog muligvis se frem til mere spilletid. Førstevalget Patrik Carlgren har kontraktudløb efter denne sæson og har tidligere erklæret et ønske om at komme til en større liga.  

Læs også:Superligaens tag-selv-bord: Mange spændende spillere er gratis

Læs også:Blodige stridigheder i hjemlandet: Tidligere Superliga-profil klar til krig

Læs også:Silkeborg IF tester tidligere Superliga-spiller