Randers’ rekorddebutant: Jeg skal ikke stille mig tilfreds
Han skrev klubhistorie i Randers FC i weekenden, Filip Bundgaard, men den unge offensivspiller har ikke tænkt sig at stille sig tilfreds med det og skrue ned for arbejdsindsatsen på træningsbanen. Det understreger han i et interview med Randers Amtsavis.
Filip Bundgaard var 16 år og to dage, da han i weekenden blev skiftet ind mod Hobro IK og blev dermed den yngste debutant i Randers’ historie, mens han blev den næstyngste debutant i Superligaens historie.
Den unge offensivspiller har dog ikke tænkt sig at skrue for arbejdsindsatsen.
- Det er jo lidt historie, og det var meget specielt at stå der ved siden af Oliver (Bundgaard, storerbror, red.), som jeg jo har trænet med i lang tid og arbejdet så hårdt for det sammen med. Men jeg skal ikke stille mig tilfreds. Jeg skal bare arbejde videre, siger Filip Bundgaard til Randers Amtsavis.
Læs også:Kasper Junker er målkongen i Norge: Jeg er en anden og bedre udgave
Mens Filip Bundgaard fik debut i weekenden, har storebror Oliver Bundgaard spillet flere kampe for førsteholdet i den kronjyske klub. Den 19-årige storebror har spillet fire kampe for førsteholdet i Randers.
Begge Bundgaard-brødre kan få mere spilletid, når Randers FC møder Esbjerg fB i Superligaen onsdag aften.
Læs også:Medie: Talentfuld Esbjerg-spiller tæt på skifte til Premier League
Læs også:Dansker har succes i Norge: Jeg vil da råde flere til at tage hertil
Læs også:Rundens Hold i Superligaen - 31. spillerunde