Randers FC har i lang tid været på jagt efter en kantspiller, og her på transfervinduets sidste dag er der endnu landet en. Klubben bekræfter, at den har hentet australske Nikola Mileusnic.
Han er 27 år gammel og kommer fra Adelaide United. Der har han spillet hele sin karriere bortset fra et enkelt år hos Adelaide City, der spiller længere nede i rækkerne i Australien.
Læs også:Overblik: Superligaens sommertransfers 2020
- Vi har søgt efter en kantspiller med fart i fødderne, og det har vi fundet i Nikola Mileusnic, som vi har holdt øje med i et stykke tid. Han er hurtig, direkte i sit spil og vil gerne udfordre sine modstandere, så vi glæder os til at se ham gøre lige nøjagtig det i Randers FC-trøjen, siger sportslig og kommerciel direktør Søren Pedersen i en pressemeddelelse.
Mileusnic har spillet 83 kampe og scoret 13 mål i den australske A-League. Han har desuden fået seks kampe i den asiatiske Champions League. Nu ser han dog frem til at komme til Europa.
Læs også:Det lærte vi af Superligaen: Sårbare danske mestre og Brøndby med vinger
- Drømmen har altid været at spille i Europa, og nu var muligheden her. Jeg har spillet med et par danskere og derigennem fået et godt indtryk af Danmark. Jeg glæder mig meget til et nyt og spændende skridt i min karriere, og jeg vil arbejde stenhårdt for at blive en succes i Randers og få lavet mål og assists, som kan hjælpe holdet, siger Nikola Mileusnic.
I første omgang er der dog lagt op til et kort ophold i Danmark. Mileusnic har skrevet under på en kontrakt for resten af sæsonen.
Læs også:Top 10: FCM, Brøndby, FCK og de andre har meget på spil i dag
Læs også:Agent om Edgar Babayan: Interesse fra Superligaen og udlandet
Læs også:Sidste chance for transfers: I disse lande lukker vinduet i dag