Randers overbeviste i sejr over SønderjyskE
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Randers overbeviste i sejr over SønderjyskE

Randers FC var det med afstand bedste hold, da kronjyderne besejrede SønderjyskE med 3-0.

Der var ikke meget på spil søndag, da Randers FC fik besøg af SønderjyskE på BioNutria Park i Randers. 

SønderjyskE er sikker på overlevelse i denne sæson, mens Randers kan se frem til et par afgørende nedrykningskampe. 

Hjemmeholdet viste sig dog at være mest motiveret, og efter 21 minutter slap georgiske Saba Lobjanidze igennem og chippede bolden i nettet. 1-0.

SønderjyskE smed få minutter efter bolden væk på midten af banen til Frederik Lauenborg, der kiggede op og slog en fremragende aflevering i dybden til Saba Lobjanidze, der satte Sebastian Mielitz af på sin førsteberøring og fordoblede føringen. 

Kort før pausen var Bashkim Kadrii så tæt på at gøre det til 3-0, men hans afslutning prellede af på overliggeren, og Randers gik derfor kun til pause med en tomåls-føring. 

Efter pausen forsøgte SønderjyskE at etablere et pres på hjemmeholdet, men gæsterne blev aldrig rigtige farlige. I stedet var Saba Lobjanidze og Bashkim Kadrii fortsat en trussel i Randers-offensiven, og med små tyve minutter igen fuldendte georgieren sit hattrick, da han på et hæl-oplæg fra Kadrii lagde bolden ind bag Mielitz. 3-0.

Randers var generelt ovenpå, vandt alle dueller og var stærkt motiverede i genpresset, hvorimod SønderjyskE havde svært ved at sætte deres angreb sammen.

Kampen sluttede derfor med en fortjent 3-0 sejr til Randers FC, der nu har hentet point i de seneste to opgør.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.