Selvom der stadig er et par kampe tilbage af Superligaen i denne sæson, så er man allerede taget på ferie i Randers, da man røg ud af Europa-playoff efter et samlet nederlag til OB. Dog er der stadig fodbold omkring Cepheus Park i Randers.
Mellem tirsdag og torsdag var der besøg fra specialskoler- og klasser, hvor 35 unge mennesker gav den gas til den helt store guldmedalje, skriver Randers på klubbens officielle hjemmeside.
Læs også:Så er der en ny sang til Randers FC
Der har dog også været besøg af både cheftræner Thomas Thomasberg samt spillerne Björn Kopplin, Tosin Kehinde og Issah Salou, som spillede med og skrev autografer, og hele arrangementet er noget, som Randers FC-direktør Henrik Jørgensen er glad for.
- Det har været fantastisk at se de her glade børn og unge mennesker hygge sig med verdens bedste legetøj, nemlig fodbolden. Vi er stolte over at kunne lægge hus til et arrangement som dette, der giver så meget mening, lyder det fra Henrik Jørgensen.
Læs også:Topscorerne: Plaffeministeren som nedrykker, mester og topscorer?
Endvidere var der også besøg fra freestyle-spilleren Ole-William, men den mest populære af alle var dog alligevel maskotten McAnders, som uddelte massevis af kram og highfives til deltagerne.
Foruden boldbanerne var der også hoppeborge og andre aktiviteter, som de unge mennesker kunne kaste sig ud i.
Læs også:Erik Sviatchenko er Forårets Profil
Læs også:Forårets Profil: Se alle de tidligere vindere