Randers-forsvarer klar til nordjysk slag og glæder sig over kåring
Randers FC har ikke været inde i nogen god stime i 3F Superligaen. Af samme grund var det meget imponerende, da kronjyderne i seneste runde tog til Vejle og besejrede de formstærke værter overbevisende med 3-0.
En af kampens helt store oplevelser var forsvarsspilleren Simon Piesinger. Han kan stadig leve stort på sejren, men fredag venter en ny intens Superliga-duel, når AaB gæster i et slag i Kronjylland:
- Som hold ser vi virkelig frem til kampen, for i sidste uge leverede vi en rigtig god præsentation. Vi skal fortsætte med det, og hvis vi kan bevare energien og mentaliteten på samme måde som i sidste uge, så har vi rigtig gode chancer for at vinde kampen, siger Simon Piesinger til Randers FC TV.
Simon Piesinger glæder sig desuden over, at han efter seneste rundes sejr var at finde på ugens hold på Tipsbladet:
- Det viser, at vi virkelig gjorde det godt som hold. Det var ikke kun mig. Selvfølgelig er jeg rigtig glad for at være på rundens hold, men det er en titel til mig, og det vigtige er hele holdet, lyder det.
Simon Piesinger har spillet fem kampe for Randers FC i denne sæsons 3F Superliga.