André Rømer er ifølge Ekstra Bladet et varmt navn hos de svenske vicemestre fra Elfsborg, der i forvejen har Frederik Holst i truppen, men et skifte er ikke på trapperne, fastslår Randers FC's direktør Søren Pedersen over for Randers Amts Avis.
Ekstra Bladet mener at vide, at kronjyderne forlanger to millioner kroner, hvis 27-årige André Rømer skal få grønt lys til at tage til Sverige, men det beløb er i underkanten.
Læs også:Avis: Randers-kriger på vej til udlandet
- Jeg vil ikke ind på, hvad vi forlanger, men hvis buddet er på to millioner kroner, så siger vi nej tak, fastslår Søren Pedersen over for Randers Amts Avis.
André Rømer har spillet en flot sæson for Randers FC, og han er noteret for fire scoringer efter de første 13 runder, hvilket må siges at være ganske pænt af en midtbanespiller - det hører dog med til historien, at alle fire mål er sat ind på straffespark.
Læs også:Randers-spiller hankede op i sig selv efter skrækkamp: Det var så pinligt
André Rømer kom til Randers FC i sommeren 2018.
Læs også:Overblik: Superligaens vintertransfers 2021
Læs også:AC Horsens-assistent kan undgå straf efter fejl i DBU
Læs også:Transferdommen: Brøndby, FCK og AGF prøver at stjæle FCM's guld