Pukki vil bombe BIF til tops
Illustration
Superliga

Pukki vil bombe BIF til tops

Finske Teemu Pukki kommer med en målnæse. Og den vil han bruge til at lave kasser for Brøndby.

Ambitiøse Brøndby IF præsenterede i går Daniel Agger på et stort pressemøde, men klubben lavede også fornuftige handler i den anden ende af banen. Først lejede Brøndby Holmberg Fridjonsson i Celtic, og ud på de sene aftentimer præsenterede klubben også 24-årige Teemu Pukki fra Celtic med option på et køb.

Den 24-årige finne kommer med et pænt cv. Han har spillet i blandt andet Sevilla og Schalke 04, og selv om det ikke blev til så meget spilletid i de to store europæiske klubber, så har Pukki fået en masse erfaring med sig. Erfaring, han håber, han kan bruge i Brøndby.

- Jeg skiftede til Brøndby, fordi jeg fik muligheden for at spille, og jeg håber på at lave nogle mål, så min også tanker på min selvtillid. Jeg vil gerne hjælpe klubben, siger Teemu Pukki til Brondby.com og uddyber, hvilken type spiller han er.

- Jeg er jo angriber, så jeg elsker at lave mål, og jeg håber, at mine mål kan hjælpe holdet med mine evner. Uden for banen er jeg en rolig fyr, måske en smule genert, forklarer finnen.

Teemu Pukki betegner sig selv som en hurtig angriber med et godt skud. Han forklarer videre, at landsmanden Lukas Hradecky var en vigtig brik i, at Pukki valgte at skifte til Brøndby. De to kender hinanden fra det finske landshold.