Video : Tipsbladet
Superliga

Priske sættes i forbindelse med jobbet som ny Genk-cheftræner

FC Midtjylland-træneren Brian Priske bliver nu nævnt som en mulig erstatning for Jess Thorup i Genk.

FC København præsenterede mandag Jess Thorup som ny cheftræner, og det betyder, at den danske træners nu tidligere klub, Genk, nu mangler en i den rolle. Her lader det til, at den belgiske klub nu har rettet blikket mod FC Midtjyllands Brian Priske.

Det skriver både B.T. og en række belgiske medier, som blandt andet tæller Het Laatste Nieuws.

Læs også:Kvist nægter: Kigger ikke mod FCM for inspiration

Her bliver der berettet, at Genk ikke er meget for at betale meget for at få sig en ny cheftræner, og derfor kan det da også godt ende med, at økonomien kommer til at sætte en stopper for sådan et skifte.

Brian Priske har kontrakt frem til sommeren 2023, og i forbindelse med mesterskabsfejringen blev det da også slået fast, at FCM ikke ville lade Priske gå til en anden klub nu.

Læs også:Genk kræver kompensation fra FCK: Thorup nægter at blande sig

Når belgierne har fået øjnene op for Priske, så er det ikke første gang, at det er sket. Tilbage i perioden mellem 2003 og 2005 spillede den tidligere back for netop Genk, og de har tilsyneladende ikke glemt ham.

Priske har for kort tid siden rundet sit første år som cheftræner i karrieren, hvor det er blevet til et dansk mesterskab samt kvalifikation til Champions League-gruppespillet.

Foruden Priske har Genk givetvis også haft Marc Brys i tankerne som ny cheftræner, men han skulle have takket nej, hvilket altså efter sigende har fået dem til at overveje danskeren som erstatning for Thorup.

Læs også:Det lærte vi af Superligaen: Thorup har nok at arbejde med i FCK

Læs også:LIVE: FC København præsenterer Jess Thorup

Læs også:Barske reaktioner i Belgien: Giver fingeren til Thorup-skiftet