Trænerstaben i FC Midtjylland har blandt andet brugt vinterpausen på at analysere offensiven, hvor der er plads til forbedringer.
Det fortæller cheftræner Brian Priske til Herning Folkeblad.
Den midtjyske klub har gennemanalyseret efterårets 13 kampe i 3F Superligaen, og en af konklusionerne fra analysen peger på et element i det offensive spil, som halter en anelse.
Læs også:Avis: Denne Superliga-klub henter Sanneh på lejeaftale
- Vi har set meget på de valg, vi træffer i den offensive del af spillet. Der er blandt andet noget med »shot locations«. Vi har nogle situationer, hvor vi har taget nogle skud, hvor vi burde have taget nogle andre beslutninger på bolden, lyder det fra Priske.
FC Midtjylland er netop i gang med forberedelserne frem mod forårsprogrammet i 3F Superligaen.
Tidligere på ugen spillede midtjyderne årets første testkamp ude mod AGF, hvor det blev til en sejr på 0-2.
Læs også:Esbjerg-træner: Her skal vi hente forstærkninger
Søndag venter endnu en testkamp hjemme mod AaB, mens der venter yderligere to kampe mod Silkeborg og Esbjerg fB.
Den 4. februar tager FC Midtjylland hul på 3F Superligaen igen, når de hjemme på MCH Arena tager imod SønderjyskE.
Læs også:Daramy har klart mål for foråret: Her skal FCK ende sæsonen
Læs også:Tæt på starten af forårssæsonen: Skaderne vælter ned over FCM
Læs også:AGF slår Brøndby IF efter forsvarskoks