Video : Tipsbladet
Superliga

Politiet kan lukke området: Brøndbys parkeringsplads bliver corona-hotspot

Parkeringspladsen foran Brøndby Stadion er nu blevet udpeget som et corona-hotspot af Københavns Vestegns Politi.

Københavns Vestegns Politi har netop udpeget parkeringspladsen foran Brøndby Stadion til et corona-hotspot, og dermed kan politiet oprette et opholdsforbud på pladsen, hvis det bliver nødvendigt. Det skriver politiet på sin hjemmeside.

Parkeringspladsen er udpeget som et hotspot, da der i de to seneste weekender har været samlet større grupper bilinteresserede. Da området er blevet forladt, når politiet er ankommet, har politiet ikke kunnet indgå i dialog med grupperne. Af den grund vil politiet nu holde ekstra godt øje med området, som de om nødvendigt kan lukke helt.

Læs også:Overblik: Hvem træner, og hvem træner ikke i Superligaen?

- Vi håber, at også de bilinteresserede forstår alvoren og derfor undlader at samles foran Brøndby Stadion. Men hvis de mod forventning samles alligevel, så er vi klar til at lukke området, siger vicepolitiinspektør Søren Enemark ifølge politi.dk.

Det vurderes, at mellem 150 og 200 personer har samlet sig på parkeringspladsen i de seneste to weekender.

Læs også:OB åbner for salg af sæsonkort til næste sæson

Der bliver som bekendt ikke spillet fodboldkampe på Brøndby Stadion i øjeblikket, da Superligaen er sat på pause som følge af coronakrisen.

Læs også:FCN-træner om komet: Har ikke set dansker med større potentiale siden Laudrup

Læs også:Corona-krise: Spillersalg i Brøndby er ikke nok - nye millioner er et must

Læs også:Dansk cheftræner: Brøndby er en klub, der tiltrækker mig