Midt- og Vestsjællands Politi frafalder sagen om påstået matchfixing i fodboldklubben FC Roskilde.
Det skriver Ekstra Bladet.
Avisen fortæller onsdag, at politiet efter otte måneders efterforskning ikke har været i stand til at løfte bevisbyrden i den spektakulære sag.
Læs også:Ikke kun i Århus: 1. divisionskamp rykkes på grund af banen
Den daværende cheftræner, Christian Lønstrup, anklagede ifølge B.T. i maj sidste år sine spillere for aftalt spil på et tidspunkt, hvor holdet kæmpede for at holde sig i 1. division.
Danmarks Idrætsforbunds (DIF) Matchfixingsekretariat gik ind i sagen, men kunne ikke bevise, at der var foregået noget ulovligt.
Sekretariatets leder, Poul Broberg, oplyste dog, at Spillerforeningen modsatte sig, at sekretariatet fik adgang til bettingkonti hos truppens koner, kærester og samlevere.
Læs også:Vendsyssel-boss håber på scoringer i foråret: Det har fyldt meget
Christian Lønstrup er for længst stoppet i FC Roskilde, der også i denne sæson kæmper for at undgå nedrykning.
/ritzau/
Læs også:Flere spillere afhørt i dansk matchfixing-sag
Læs også:Uheldig Vendsyssel-profil: Håber det går som med Jamie Vardy
Læs også:Roskilde-profil tiltrækker sig interesse fra Superligaen