Video : Tipsbladet
Superliga

Pokalfinalens efterspil: 44 personer blev anholdt

Syd- og Sønderjyllands Politi anholdt 44 personer i forbindelse med pokalfinalen, oplyses det.

Den danske pokalfinale 2020 blev afbrudt af, at mange tilskuere ikke fulgte reglerne på stadion, og spillet var derfor afbrudt i 14 minutter. De forlod siden stadion. Nu viser det sig, at det har fået et efterspil.

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser til TV Syd, at der blev foretaget anholdelser i forbindelse med kampen.

- I alt blev der tilbageholdt og anholdt 44 personer i forbindelse med pokalfinalen. Med undtagelse af den fan, der er sigtet for vold mod politiet, blev alle sendt hjem i bus, som fik politieskorte til de var på rette kurs, siger Søren Strægaard, vagtchef, til TV Syd.

Alle anholdelser har været af fans fra AaB. Primært de fans, der ikke valgte at følge reglerne om at holde afstand og sætte sig på den plads, de var blevet tildelt.

Læs også:AaB-assistent forsøgte dialog med fans: Regler er regler

På Twitter skrev politienheden natten mellem onsdag og torsdag følgende:

Læs også:Ajax henter tidligere FCK'er til trænerstaben

Opgøret blev vundet af SønderjyskE med 2-0, og klubben vandt dermed sin første pokaltitel nogensinde.

Efter en kort sommerferie skal klubben forsøge at sikre sig kvalifikation til et europæisk gruppespil.

Læs også:Thelander efter pokal-nederlag: Kan vi ikke sætte os op, skal vi blive hjemme

Læs også:Lampard efter chok-nederlag: Derfor vi er i top fire og ikke top to

Læs også:SønderjyskE-kaptajn bevarer roen: Vi skal ikke ligge og brække os