Video : Tipsbladet
Superliga

Plaget af skader: Superliga-profil har nok spillet sin sidste kamp i 2020

Det bliver nok ikke til mere fodbold for ham på denne side af nytår, lyder meldingen fra klubbens cheftræner.

AaB-profilen Lucas Andersen måtte forlade banen med en skade i nordjydernes seneste kamp mod 2. divisionsklubben B.93 i pokalturneringen. Dengang kunne han ikke selv sige, hvor alvorlig skaden var. 

Dog viser det sig nu, at der godt kan gå lang tid, inden man ser ham i kamp for klubben igen. Det bliver nemlig formentlig ikke til flere kampe for offensivspilleren på denne side af nytår, fortæller AaB's midlertidige cheftræner Peter Feher i et interview med Nordjyske.

Læs også:Lucas Andersen skadet igen: Usikker på hvor alvorlig den er

- Det ser sådan ud, men det kan jo pludseligt gå hurtigt. Han er også en topprofessionel dreng, der gør alt for at blive klar, siger Peter Feher.

Lucas Andersen har i løbet af 2020 haft en del bøvl med skader, og det ender altså også med, at han får en udgang på året på tribunen.

Foruden Andersen har man også Oscar Hiljemark ude med en hofteskade. Dog er midtbanespilleren tilbage på træningsbanen og har det bedre, lyder det fra AaB-træneren, som også måtte se Frederik Børsting gå tidligt fra banen i lørdagens træning.

Læs også:Fodboldagenter skal være corona-kreative: Ses ikke med spillerne

Her understreger Feher dog, at det var for at skåne midtbanespilleren, så han undgå 'slemme julegaver' i slutningen af sæsonen. 

Søndag skal AaB møde Lyngby klokken 14, hvor Aalborg-klubben skal forsøge at rejse sig efter midtugens pinlie pokalexit til B.93, hvor man blev slået med 0-1. 

Læs også:Superligaens bedste: SønderjyskE øger afstanden i toppen

Læs også:Optakt: AaB - Lyngby BK

Læs også:17-årig sendte AaB ud i mørket: Viste en brøkdel af hvad han indeholder