Peter Sørensen-fokus: Fodbold er en af verdens vigtigste bi-ting

Som optakt til torsdagens pokalfinale mellem Brøndby IF og Silkeborg IF har vi fundet de to træneres medvirken i serien "En stille trænersnak" frem.

Her er det Peter Sørensen – manager i Silkeborg IF.
Bragt i Tipsbladet 26. maj, 2017

I slutningen af firserne tog Peter Sørensen fra Sejs/Svejbæk og de to forstadsbyers fælles idrætsforening og en håndfuld km ind til Søholt, hvor Silkeborg IF dengang som i dag hørte til. Det var før, samarbejdsaftaler mellem professionelle klubber og breddeklubber kom på mode, men Peter Sørensen og en håndfuld kammerater ville prøve sig selv af på det lokale tophold.

Det gik godt nok til, at Peter Sørensen vandt DM i sin første sæson som starter på seniorplan og blev i Silkeborg IF i 10 år, før Groningen i 1996 hentede midtbanespilleren, og årene som talentfuld fodboldspiller med vennerne i Sejs/Svejbæk og Silkeborg IF er nogle af de vigtigste i Peter Sørensens liv.

”Mine bedste venner i dag kommer fra Sejs, fra ungdomstiden i SIF og på gymnasiet. Jesper Thygesen, som er en af mine bedste venner, spillede jeg sammen med. Der er ikke så mange fra min tid som professionel. Der er Peder Knudsen og Michael Larsen, som så tilfældigvis også er her i klubben, og Bora Zivkovic, som jeg sammen med Thygesen har holdt venskabelig kontakt med gennem årene.”

”Det var koblingen mellem at gøre noget sammen, vi brændte for, og som vi syntes var sjovt, og som vi var gode til, og så det, at vi havde det rigtig sjovt sammen som unge mennesker. Jeg fik rigtig mange gode venner, fra jeg var 13-14 år, til jeg blev senior, som jeg heldigvis stadig har. Vi har et fællesskab i de gode tider, vi havde sammen, og som vi også har de to-tre gange om året, hvor vi mødes. Det holder jeg meget af. Vi sejler en gang om året og holder julefrokost en gang om året, og så mødes vi lidt på kryds og tværs,” siger Peter Sørensen.

Fodbold var sjovt, men det viste sig også at være noget, Peter Sørensen var god til. Sådan så Peter Sørensen det i hvert fald selv.

”I min naivitet har jeg nok altid haft en forestilling om, at jeg kunne blive professionel. Det var i øvrigt i modsætning til de første trænere, jeg havde som seniorspiller, de var overbevist om, jeg ikke kunne blive det. Jeg tror ikke, de så det helt vilde talent,” siger Peter Sørensen.

”De så en hel del vilje, men i modsætning til det, man typisk hører, mener jeg ikke, viljen er det vigtigste. Talentet er en forudsætning for, at viljen kan bringe én langt. Jeg har hørt formuleringen med, at talent kun er 10 procent. Det er i så fald de afgørende 10 procent. Man kan godt se talentet, der kan lykkes uden den voldsomme vilje, men den voldsomme vilje vil ikke bære uden et afgørende talent. Så for mig at se er talentet det afgørende.”

”Du finder ikke mange Superliga-spillere, der ikke var de bedste i skolegården,” siger Peter Sørensen med et smil.

”Jeg kunne komme ind og læse filosofi i Odense, men ikke i Århus. I min iver efter at få at vide, at Bosse Johansson ikke kunne undvære mig og mit store talent, sagde jeg til ham, jeg overvejede at flytte til Odense, fordi jeg der kunne læse filosofi, hvis jeg da ikke snart kunne blive Superliga-spiller i Silkeborg. I så fald ville jeg prioritere fodbold. Det kunne han egentlig godt forstå, og han ønskede mig held og lykke. Det var ikke det svar, jeg ville høre,” siger Peter Sørensen med et stort grin.

”Jeg trodsede det ved at gå på lærerseminariet her i Silkeborg, hvor jeg trods alt kunne læse humanistiske fag og spille fodbold samtidig. Det var derfor, jeg blev læreruddannet, før jeg siden læste videre, ved siden af at jeg spillede fodbold.”

”Jeg synes selv, jeg havde et talent. Jeg er ret sikker på, jeg ikke har haft et talent inden for andre områder, der var større end mit fodboldtalent. Det gælder for langt de fleste fodboldspillere, at fodbold er deres største talent. For mig at se havde jeg en forpligtelse til at dyrke det talent. At bringe det så langt, som jeg overhovedet kunne. Det var nok også derfor, jeg var villig til at bringe ofre. Jeg har haft en solid og rigtig god barndom, men jeg har ikke fået noget foræret. Derfor havde jeg en stor vilje til at lykkes med det, jeg kunne.”

”Jeg trivedes sammen med andre dygtige mennesker. Som spiller og som træner møder man et elitemiljø med mennesker, der er blandt de dygtigste på deres område. Det har jeg altid syntes var inspirerende. Og det er også derfor, jeg blev i sporten. Det er en drivkraft og inspiration at være blandt dem, der er dygtigst på deres felt. Det mener jeg, vi er i Superligaen. Det er man også i 1. division, hvor det bare er trukket lidt længere ud. Jeg tror ikke, mange af os inden for professionel fodbold kunne ramme et tilsvarende elitært niveau i en anden branche. Selvom man kunne være blevet en habil lærer eller dygtig tømrer, ville man sandsynligvis være noget længere nede i gradueringen af de dygtigste i faget.”

”Jeg er nok semi-elitær i min tilgang til tilværelsen. Jeg mener, man skal lade maleren male, arkitekten tegne, lægen operere, og generelt dygtiggøre sig i den retning, man nu kan bidrage positivt til almenvældet og samfundet. Jeg kan ikke klappe et søm i en væg uden at splitte både væg, søm og fingre ad, men det er der andre, der kan. Og det er helt ok, det er der andre, der kan meget bedre end mig. Så håber jeg, at jeg kan give tømreren en ok oplevelse på stadion ved at sætte holdet ordentligt sammen,” siger Peter Sørensen.

Det store skub i retning af et liv som træner kom hen mod slutningen af den aktive karriere.

Peter Sørensens krop og især knæ kunne ikke længere holde til topfodbold, og ligesom i de første år som seniorspiller i Silkeborg trak livet uden for fodbold.

Peter Sørensen blev ansat på Idrætshøjskolen i Århus, efter kontrakten med norske HamKam udløb ved nytår mellem 2005 og 2006, men i Norge havde den unge, nybagte cheftræner Ståle Solbakken pirret Sørensens interesse for trænerjobbet.

”Jeg var ret fast besluttet på, at det var slut. Min ældste søn skulle i skole, og vi var rejst tilbage til Danmark, så han kunne begynde med de andre. Så kom Ståle og spurgte, om ikke jeg ville overveje at tage over fra ham som træner i HamKam. Det overvejede jeg, og af forskellige årsager blev det ikke til noget. Det vakte noget i mig, at han mente, at jeg kunne noget, og han havde fået mig på et norsk trænerkursus. Han var allerede en dygtig træner dengang. Meget dygtig og inspirerende. Han lærte mig noget, jeg ikke havde lært i mine første 15 år som seniorspiller. En bevidsthed om spillet. Jeg fik en forståelse, jeg ikke havde haft før, og det gjorde mig til en meget bedre spiller. Jeg ville ønske, det var sket 10 år tidligere. Det var måske mit bedste år som spiller, mit næstsidste år i 2004,” siger Peter Sørensen.

”Jeg kunne se, at fodbold var det, jeg mestrede bedst. Jeg har brugt klart flest timer i mit liv på fodbold, og Ståle inspirerede mig til at blive i fodboldmiljøet som træner. Jeg kan godt lide fodboldmiljøet, jeg kan lide spænding, og at mange interesserer sig for det, man gør. Jeg kan lide at arbejde med mennesker, som er rigtig dygtige og vil være endnu dygtigere.”

I oktober 2006 hentede Vejle med sportschef Flemming Serritslev i spidsen Peter Sørensen til som assistenttræner for Kim Poulsen, og lige siden har den tidligere DM-vinder med Silkeborg været fodboldtræner ud over nogle måneders afbræk i sæsonen 2014/2015, hvor Sørensen havde korte ansættelser i først HamKam og siden Fredericia.

At den fem år ældre Ståle Solbakken kunne rykke så meget ved Peter Sørensens evner som fodboldspiller mod slutningen af karrieren vakte for alvor Peter Sørensens nysgerrighed. Og så kunne Sørensen ved selvsyn konstatere, at fodbold nok, når alt kom til alt, var det, han var bedst til, selvom meget andet i livet tiltalte ham.

”Jeg ved en smule om andre områder, men jeg er ikke i nærheden af at vide lige så meget som om det her fag. Nu skal jeg så få andre til at lykkes. Og det inspirerer mig at arbejde med nogle af de dygtigste på området. Og så tiltaler det mig, at folk  interesserer sig for det. Det er så interessant, at nogle vil skrive om det, læse om det, og komme ind og betale for at se os spille. Det er et privilegeret job at kunne gøre en forskel for andre.”

Som fodboldtræner fik Peter Sørensen, især i de to første cheftræner-stillinger i Fredericia og Århus og via sine optrædener som ekspertkommentator på tv, både ry for at kommunikere meget direkte og højlydt med sine spillere, og for ikke at være bange for at bruge mere komplekse ord og begreber, end man typisk er vant til i fodboldmiljøet.

Det er tilladt at lære og blive ældre, også som professionel fodboldtræner.

Men ifølge Peter Sørensen skal hans skarpe fokus på at indfri fodboldspilleres talent og tanker om fodbold i et bredere filosofisk og samfundsmæssigt perspektiv ikke forveksles med at være bedrevidende eller overlegen.

”Jeg hylder fremelskningen af det hele menneske. Jeg mener, det er vigtigt at vide andet om tilværelsen, end at der er Champions League tirsdag og onsdag aften, mens Europa League er om torsdagen. Jeg siger ikke, at det er forkert, eller at det er forkert at spille Playstation og golf. Men det er fint at have lidt flere strenge at spille på. Den indsats kan folk med fordel gøre,” siger Peter Sørensen.

”Jeg mener bestemt ikke, det boglige er den eneste vej. Vi har også brug for folk, der sælger sko, bygger huse og tømmer skraldespande. Det er hverv, der er afgørende for vores samfund. Jeg er slet ikke tilhænger af en kvalitativ vurdering af jobs. Men jeg mener, det er vigtigt at blive alment dannet. At man sætter sig ind i historien og forstår, hvordan samfundet fungerer. Man behøver ikke kunne træde direkte ind i departementet i justitsministeriet, men det er for eksempel vigtigt at forstå fordelene og omstændighederne ved at leve i et demokrati. Jeg tror samtidig på, at det at forstå verden gør, man trives bedre sammen med andre.”

”Jeg ynder at citere Johannes Paul II for, at fodbold er det vigtigste i tilværelsen, men vel at mærke mellem alle tilværelsens biting. Så er det hellere ikke vigtigere, hvilket man kan sige om mange ting i tilværelsen. Det er ikke særlig meningsfyldt at sælge biler, for hvad forskel gør det, om man har den ene eller anden bil? Sådan kan man sige om mange erhverv, og meget af det, vi begiver os ud i i tilværelsen. Der handler det om, at man selv giver tingene mening i stedet for, at den er givet på forhånd. Så kan man se fodbold som noget, der giver folk underholdningsværdi, fordi de har lyst til eller brug for at blive underholdt. Det er det strå, vi griber, nemlig at det har betydning for andre mennesker, hvad vi laver. Dermed kan det være lige så meningsfyldt som en masse andre erhverv,” siger Peter Sørensen.

Fodbold redder ikke liv som læger på hospitaler og underviser ikke nye generationer i sprog og matematik. Men i omverdenens interesse og i den knivskarpe udvælgelse, fodboldspillere på professionel kontrakt alle som én har været igennem, finder Peter Sørensen en stor del af sit drive og sine argumenter for, at hans såvel som andre cheftræneres spillere skal give alt for at vinde og blive dygtigere.

”Der er penge i fodbold, fordi mange interesserer sig for det. Man bliver både betalt for men har også en forpligtelse til altid at gøre sit bedste. Og der er eksamen hver uge. Nogle trænere kunne tænke sig en eksamen hver dag, men hver uge er der offentlig eksamen. Der er næsten ingen andre fag, hvor det forholder sig sådan. Og man skal være klar til at levere. Ellers er det ligegyldigt, hvor godt, man har trænet. Har man haft en rigtig god træningsuge og spiller dårligt om søndagen, er man bare dårlig, indtil man igen har vist, man er god. Det kan godt være, din træner kan se, du stadig er god, men du får et to-tal i avisen, og du har tabt, hvilket er rent ad helvede til. Ugentligt bliver du vurderet,” siger Peter Sørensen.

”Nogle gange skal spillerne også selv huske på, hvilken selektering, de har været igennem. Det er et privilegium, de har opnået gennem hårdt arbejde og talent. Der sidder næppe nogen, der ser vores kampe, som ikke rigtigt gerne ville have været en af dem, der løb inde på banen. De negative tilråb er det privilegium, dem, der ikke lykkedes, har. Vores privilegium er at være dem, de råber efter. Det er et stort privilegium at kæmpe kampen og vise sig frem inden for det felt, hvor man er rigtig dygtig,” siger Peter Sørensen og konstaterer, at han derfor også lever med, at der er interesse for hans succes eller fiasko som cheftræner fra fans og medier.

”Det er ikke det værste. Det er typisk helt professionelt. Jeg bilder mig ind, at jeg ved mere om mit job end de fleste. At for eksempel journalister mener, noget andet er rigtigt, end det jeg har gjort, er jo bare en professionel position. Du lever af at kommentere på sporten, jeg lever af at være aktiv, sponsorer har typisk stærke holdninger, publikum giver deres mening til kende, og sådan har vi alle vores rolle. Og det er i et professionelt og i virkeligheden ikke skæbnesvangert job. Det er jo vigtigt at huske, alt imens vi betoner, det kan være meningsfyldt, at når du, Jan Schouby [chefredaktør på Århus Stiftstidende] eller Klaus Egelund [journalist på Ekstra Bladet] har stærke holdninger om mig som træner, er det ikke nødvendigvis udtryk for, at I synes, jeg er en forfærdelig mand. Den skelen er vigtig at lave. At det i det lys er et spil, der ikke er særlig vigtigt. At det er en af de vigtigste biting i verden.”

Peter Sørensens favorithold:

– Jeg har valgt spillere med højt individuelt niveau eller stor betydning og værdi for deres hold, og som har spillet i Superligaen, siger Peter Sørensen.

Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer –