Video : Tipsbladet
Superliga

Pep Biel: Det er en meget svær situation

FCK-spilleren Pep Biel har det efter omstændighederne fint i Danmark, men sender naturligvis mange tanker til familien på Mallorca.

Den aktuelle coronakrise er hård for alle, og det gælder nok særligt de udlændinge, der bor i Danmark. Én af dem er FC Københavns rekordindkøb Pep Biel, der er langt fra familien, som bor på Mallorca. Han er dog ved godt mod, fastslår han i et interview med DR Sporten.

Silkeborg-spilleren Vegard Moberg har tidligere fortalt, hvordan han går rundt og keder sig voldsomt i en lejlighed for sig selv, men Pep Biel har i det mindste selskab i lejligheden i København.

Læs også:Tidligere FCK-spiller gør comeback i Serie 1

FCK-spillerne møder desuden ind til træning, hvor de omgås hinanden i små grupper, så spanieren holder hovedet højt.

- Jeg bor i København i en lejlighed sammen med min kæreste og vores hund. Det er virkelig dejligt ikke at være alene i denne tid, hvor man mest af alt skal være hjemme og være langt fra sin familie. Det gør det hele lidt nemmere. Mest af alt er vi bare derhjemme, men om aftenen forsøger vi at gå en tur sammen for at få lidt frisk luft, siger Pep Biel til DR Sporten og tilføjer:

Læs også:Randers-boss: Godt signal af FC København-spillerne

- Det er en meget svær situation, også sportsligt og for dem, som skal sørge for at få afholdt turneringen. Men jeg tror personligt, at vi snart kommer i gang, og at vi får spillet ligaen færdig på banen.

Superligaen er stadig suspenderet på ubestemt tid. 

Læs også:Fischer ville hilse på fans: De var turister og anede ikke, hvem jeg var

Læs også:Claus Steinlein: Selv Manchester United og Barcelona misunder os

Læs også:FCK-profil tripper for at komme i gang: Selv journalisterne savner vi