Video : Tipsbladet
Superliga

"PC" jubler over indkøb: En markant profil

FC Københavns sportsdirektør, Peter Christiansen, er jublende lykkelig over at have købt Magnus Mattsson.

Magnus Mattsson er ny FC København-spiller.

På sidstedagen i det transfervindue har FC København præsenteret den danske offensivspiller, der tiltræder på en aftale, der løber frem til sommeren 2028.

Mattsson kommer fra NEC Nijmegen for cirka 30 millioner kroner, og det er en spiller, som sportsdirektør Peter Christiansen er meget, meget glad for at få ind.

- Magnus har været et klart mål for os i dette vindue, så vi er tilfredse med, at vi lykkedes med at få ham til FCK, siger sportsdirektør Peter Christiansen og forklarer:

- Han har været en markant profil i Æresdivisionen denne sæson, og tilgangen af ham giver os endnu flere muligheder og øget konkurrence på en række positioner allerede fra den kommende forårssæson, men absolut også på lidt længere sigt.

FCK-træner Jacob Neestrup ser gode perspektiver i Magnus Mattsson.

- Han har evnerne til at blive en profil for os, det er jeg ikke i tvivl om.

- Jeg har fulgt Magnus i mange år, først i Silkeborg og senest i Holland, og han er en spiller med stor målfarlighed, tekniske evner og stor spilintelligens, som han kombinerer med en god arbejdsindsats hver gang.

- Han dækker flere positioner, hvor han vil tage kampen op om pladserne på holdet fra start. Hans ankomst sikrer øget konkurrence og flere facetter i vores spil, som jeg ser ham passe rigtigt godt ind i, siger Jacob Neestrup.

FC Københavns nye offensivspiller startede karrieren i Silkeborg IF, som solgte ham til NEC Nijmegen.

SIF får en portion af de penge, som Nijmegen får. Det kan du læse mere om herunder: