En sand bombe sprang i Superligaen fredag eftermiddag.
FC København bekræftede tilgangen af Peter “PC” Christiansen fra AGF som ny sportsdirektør, og han tiltræder i københavnerklubben til april efter næsten fem år hos århusianerne.
I stedet overtager Jacob Nielsen, der er AGF’s administrerende direktør, tjansen som sportschef midlertidigt. Og Jacob Nielsen var alt andet end tilfreds med “PC”, da han modtog beskeden omkring klokken ni fredag formiddag.
Læs også:Superliga-spørgsmål: Får Finnbogason hævn over Vejle?
- Jeg har ikke spist siden. Jeg mistede appetitten, siger Jacob Nielsen til TV3 Sport fredag aften og tilføjer:
- Selvfølgelig er man påvirket. “PC” har gjort et fantastisk stykke arbejde. Jeg har arbejdet sammen med ham siden 2007, tror jeg. Jeg hentede ham til Randers som spiller i 2006, og det var tydeligt en fejl, men jeg skulle have noget for lønkronerne, så han kom op på kontoret og viste talenter i forhold til at hente spillere. Vi passede meget godt sammen på godt og ondt. Så jeg tager det lidt som et personligt nederlag. Det gør jeg da.
Jacob Nielsen er heller ikke den eneste, der er påvirket, fortæller han. Også i spillertruppen var de utilfredse med Peter Christiansens valg.
Læs også:AGF-ekspert: Det bliver ikke svært at finde afløser for 'PC'
- Jeg vil gerne give et eksempel. Der var en spiller, som kom ind på kontoret, hvor jeg gik ud, fordi en telefon ringede. “PC” fortalte mig efterfølgende med tårer i øjnene, at han havde fået en ordentlig sviner, fordi han havde forladt klubben og holdet.
- Det kan jeg godt lide. Jeg har det godt med, at man ikke er elsket det sted, man forlader. Det har jeg selv prøvet her, hvor vi står, og det giver mig en god fornemmelse, at man er hadet. Det fortæller endnu mere om, at man har gjort et godt stykke arbejde, så der er grund til at hade “PC” rigtig meget nu, siger Jacob Nielsen.
Selvom “PC” først tiltræder i FC København til april, når hans opsigelsesperiode udløber, kommer han ikke til at arbejde i AGF indtil da. Han er suspenderet.
Læs også:Ny FCK-sportsdirektørs første ord efter skiftet fra Superliga-rival
Læs også:Bombe i Superligaen: FCK stjæler sportsdirektør fra konkurrent
Læs også:Bach Bak: Det har FC Midtjylland lært af denne sæson