Med 14 kasser har AGF scoret næstflest mål i Superligaen i denne sæson, men over de seneste to kampe har de blot scoret én gang, mens de har haft mere end almindeligt svært ved at skabe chancer.
Det er der flere forklaringer på, forklarer midtbanespilleren Patrick Olsen over for Århus Stiftstidende.
Læs også:FCM-profil kæmper mod SønderjyskE-duo om Superliga-hæder
Først og fremmest har AGF døjet med skader til kantspillerne Gift Links og Milan Jevtovic, hvorfor de har måttet have andre typer spillere på banen. Men også banen i den seneste kamp mod SønderjyskE gjorde det svært for århusianerne.
- Nu skal man ikke bruge banen som en undskyldning, men det var jo som at løbe 90 minutter på en strand at spille nede i Haderslev. Og det gjorde jo, at vi ikke kunne spille lige så hurtigt som vi ønsker og som vi bør. Og jeg tror, at hvis vi havde spillet kampen på hjemmebane, så havde det set anderledes ud og vi havde skabt flere chancer, siger Patrick Olsen til Århus Stiftstidende.
Læs også:AC Horsens-spiller efter to røde kort: Jeg laver laver intet om
Patrick Olsen og holdkammeraterne skal forsøge at komme tilbage på sporet søndag eftermiddag, når de gæster Lyngby BK, som hidtil har indkasseret flest mål af alle i Superligaen i denne sæson.
Kampen spilles søndag klokken 14.00.
Læs også:Skadet AGF-anfører: Ved hvordan jeg skal håndtere det
Læs også:Månedens Hold i Superligaen - oktober
Læs også:Optakt: Lyngby BK - AGF