Video : Tipsbladet
Superliga

Patrick Olsen forlod AaB og tog til AGF: Vil være med hvor det er sjovt

Patrick Olsen møder på søndag sine tidligere holdkammerater i AaB, når AGF kommer på besøg i Aalborg.

Patrick Olsen har lagt navn til ét af de mest overraskende klubskifter i dette transfervindue.

Kort før sæsonstarten blev den 26-årige midtbanemand solgt fra AaB til AGF, selv om han kort forinden havde forlænget sin aftale med den nordjyske Superliga-klub og ved den lejlighed udtalt, at han så sin fremtid i AaB.

Da AGF og David Nielsen bankede på døren, kunne han dog ikke modstå fristelsen.

- Jeg syntes bare, at hele den pakkeløsning, som AGF kom med, var for god ikke at sige ja tak til. Vi havde nogle gode snakke, og det lød til, at de kunne tage mig i den rigtige retning i min udvikling, siger Patrick Olsen til Tipsbladet og fortsætter:

Læs også:Agent: Lucas Andersen er for god til at spille i Superligaen

- Jeg kommer jo ind med lidt andre ting i forhold til, hvordan AGF spillede i sidste sæson, hvor man var et rigtig stærkt kontrahold. Det er vi stadig, men i de kampe, hvor modstanderen pakker sig ned og lader AGF have initiativet, kan jeg komme ind og give en lidt anden version af holdet.

- I AaB blev jeg hentet ind som gardering, men i AGF blev jeg hentet ind på lidt andre vilkår, og det syntes jeg også kunne være en spændende udvikling for mig personligt – lige pludselig at have ansvar og at komme med noget ekstra til holdet. AGF rider jo lidt videre på den her bølge, som man var på sidste år, og den ville jeg gerne med på.

- Jeg så også, at AaB skulle til at bygge noget op. Hente nogle lidt andre spillere til udefra, udvikle andre og alle de her ting, mens jeg mere ser AGF som et hold, hvor der skal vindes kampe for enhver pris, koste hvad det vil. Og det er måske også der, jeg er nået til i min karriere. Jeg vil gerne være med, hvor det er sjovt.

Patrick Olsen står søndag over for sine tidligere holdkammerater i AaB, når AGF gæster Aalborg. Der er kickoff klokken 16.00.

Læs også:Officielt: AaB udlejer offensivspiller frem til 2022

Du kan læse hele interviewet med Patrick Olsen i Tipsbladet, som er på gaden i dag, fredag. I Tipsbladet får du også et stort interview med Lyngby-træner Christian Nielsen, en reportage fra FC Midtjyllands store triumf mod Slavia Prag og meget mere. Du køber Tipsbladet sammen med Ekstra Bladet.

Du kan også få et abonnement på fredagsavisen - læs mere her.

Læs også:Lindstrøm og fire andre kæmper om at blive månedens unge spiller i Superligaen
Læs også:Peter Graulund er færdig som fodboldkommentator på TV3 Sport
Læs også:Ærgerlig Peter Graulund efter fyring: En overreaktion