I sidste sæson blandede AGF sig i toppen, og lå til sidst og kæmpede med FC København om sølvmedaljerne i Superligaen. Igen i denne sæson er aarhusianerne at finde i toppen, men et mesterskab er et stykke væk.
Aarhus-klubbens topscorer Patrick Mortensen peger i den forbindelse på, at der er andre, som er mere oplagte mesterskabskandidater. Det fortæller han om i et interview med TV3 Sport, hvor han bliver spurgt til, hvem den største favorit er.
Læs også:Er du klar til Superligaen? Få oddsforslag online her
- Jeg synes, at man må tage hatten af for Midtjylland. De var inde i et vanvittigt program i efteråret med Champions League og sluttede af så godt, så jeg er ikke i tvivl om, at de kommer til at ligge deroppe og kæmpe om det. Det skal de også, og det tror jeg også er deres ambition, siger han og fortsætter.
- Så er der jo Brøndby og FCK også. Jeg synes overhovedet ikke, at man skal afskrive FCK. Der er mange om buddet, og jeg håber da også, at vi kan drille nogle af dem i et godt forår, lyder det fra Patrick Mortensen.
Læs også:Transferkarakterer: Sådan gik Superliga-handlerne i sommervinduet
Dog peger AGF-målmaskinen på, at man nu er kommet ind i en mentalitet, hvor de vil have mere og blive endnu bedre, og derfor forudser han da også, at forårssæonen bliver en spændende omgang.
AGF lægger ud i foråret med at møde Vejle på udebane tirsdag aften klokken 20. Det er en kamp, som bliver sendt direkte på TV3 Sport.
Læs også:Spilforslag til SL: AGF fortsætter guldjagten i Vejle
Læs også:Skyder med skarpt: AGF og Brøndby scorer for mange mål
Læs også:Superliga-pres: Aggressive FCM og AGF viser vejen