Video : Tipsbladet
Superliga

Parken-formand med invitation til DBU: Vi vil høre på ønskerne

Bo Rygaard, formand for Parken Sport & Entertainment, vil tale med DBU om ambitionerne om et stadion med plads til mindst 50.000 tilskuere. Mere lover han ikke.

DBU har luftet ambitionerne om et stadion i det jyske med plads til mindst 25.000 tilskuere, ligesom man ønsker et stadion i København med plads til mindst 50.000 tilskuere. Det er blandt andet for at kunne tiltrække store fodobldevents.

I øjeblikket har ingen danske stadions plads til mindst 50.000 tilskuere, men formand Jesper Møller har peget på Brøndby Stadion og Telia Parken som to stadions, hvor der kan være muligheder for at udbygge.

Læs også:Surt show for FCK: N'Doye er ikke klar til mødet med Dynamo Kiev

Og formanden for sidstnævnte inviterer gerne Jesper Møller inden for til en snak.

Men mere lover Parken Sport & Entertainments formand heller ikke. 

Læs også:Solbakken ikke i tvivl: Zeca er en forrygende fodboldspiller

- Vi kommer kun til at ombygge Parken, hvis det er økonomisk bæredygtigt. Det giver slet ikke mening for os at foretage så stor en stor investering, hvis det ikke er rentabelt. Samtidig skal der være et behov for et større stadion, siger Bo Rygaard til Ekstra Bladet og forklarer:

- Men nu sætter vi os for at diskutere de visioner, som Jesper Møller har. Vi er klar til at høre på ønskerne, og vi glæder os over, at Jesper Møller har nævnt Parken i den her sammenhæng. Jeg er helt enig i, at det slet ikke giver nogen mening at bygge et nyt stadion.

DBU meldte tidligere onsdag ud, at landsholdet spiller hjemmekampe i Telia Parken frem til sommeren 2022 - Parken vandt altså udbuddet. Dog kan enkelte kampe spilles et andet sted i landet.

Læs også:Markant nyhed fra FC København: Kaptajnen har forlænget sin aftale

Læs også:To FCK'ere skal være med til at sikre svensk EM-billet

Læs også:Tæt på udsolgt: Folk strømmer til topbrag i Superligaen