Overraskende udvikling: Vejle-anfører giver status på skade
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images
Superliga

Overraskende udvikling: Vejle-anfører giver status på skade

Jacob Schoop forventer at være til rådighed mod OB, selvom han har kæmpet med en baglårsskade det seneste stykke tid.

Vejle måtte undvære sin anfører, Jacob Schoop, mod FC København, og det var forventet, at han ikke kunne nå at blive klar til søndagens kamp mod OB.

Men overfor Vejle Amts Folkeblad giver midtbanespilleren udtryk for, at han er klar igen, efter at have trænet med siden tirsdag.

Læs også:Storsejr til Brøndbys reserver

Før kampen mod FC København var Schoop også at finde på træningsbanen i løbet af ugen, men måtte til sidst melde fra.

- Jeg forsøgte at nå FCK-kampen. Jeg trænede med torsdag og fredag op til kampen, men om lørdagen mærkede jeg ømhed i baglåret, og vi blev enige om, at det var for risikabelt at spille, siger Jacob Schoop.

Læs også:Ramt Zeca: Vi er nødt til at se virkeligheden i øjnene

Denne gang har han ikke oplevet problemer med baglåret, men efter sidste weekends resultat, er der hård kamp om pladserne.

- I vores trup er der en sund konkurrence om pladserne, og sådan skal det være. Jeg må vise til træning, at det er mig, som skal spille, siger han til Vejle Amts Folkeblad.

Hvis han får lov at få spilleminutter mod OB, bliver det til et gensyn med hans tidligere klub, hvor han spillede for fem år siden. I dag er der kun Kasper Larsen og Jens Jakob Thomasen tilbage fra dengang.

Læs også:FCN har planen klar mod FCK: Vi kan gøre rigtigt ondt på dem

Læs også:Ragnar Sigurdsson ryger ud af FCK-truppen

Læs også:Jesper Lindstrøm er månedens unge spiller i Superligaen