Overraskende: Her er Superligaens chance-konger
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Overraskende: Her er Superligaens chance-konger

Tipsbladet kigger nærmere på, hvilke Superliga-spillere der skaber flest chancer, og her er der et par overraskelser iblandt.

I fodbold er det selvsagt vigtigt at score mål - men for at kunne score mål er det også vigtigt for et hold at kunne skabe chancer.

Og hvem er så Superligaens bedste til at skabe chancerne?

Jo, Tipsbladet er sammen med Stats Perform dykket ned i tallene og har fundet ud af, hvem der topper listerne, efter at alle Superligaens mandskaber har spillet 17 kampe. Og det er med et par overraskelser iblandt.

Manden med flest skabte chancer i Superligaen i denne sæson er således midtbanespiller Daniel Svensson fra FC Nordsjælland med hele 35 styk.

Han topper listen over skabte chancer foran midtbanespiller Anders Klynge fra SIF og venstre back Kolbeinn Finnsson fra Lyngby Boldklub, der står noteret for henholdsvis 31 og 30 skabte chancer indtil videre i sæsonen.

Spiller Klub Chancer skabt
1. Daniel Svensson FC Nordsjælland 35
2.  Anders Klynge Silkeborg IF 31
3.  Kolbeinn Finnsson Lyngby Boldklub 30
4. Rami Al Hajj OB 26
5. Filip Bundgaard Randers FC 26

En stor del af Daniel Svenssons chancer - faktisk hele 26 styks - er dog skabt fra dødbolde. Så hvis vi kigger udelukkende på chancer skabt i åbent spil, står Anders Klynge med flest skabte chancer i Superligaen med 26 styks.

Når vi kigger på chancer skabt i åbent spil, ryger Kolbeinn Finnson også ud af top tre, og i stedet finder vi Kristoffer Olsson fra FC Midtjylland, Anosike Ementa fra Viborg FF, Rami Al Hajj fra OB og Rasmus Falk fra FC København i top fem.

Spiller Klub Chancer skabt i åbent spil
1. Anders Klynge Silkeborg IF 26
2. Kristoffer Olsson FC Midtjylland 22
3. Anosike Ementa Viborg FF 22
4. Rami Al Hajj OB 22
5. Rasmus Falk FC København 22

Slutteligt kan vi tage et kig på expected assists.

Her er Anders Klynge og Daniel Svensson også i top fem, men duoen overgås dog af tre prominente navne - Daniel Wass, Elias Achouri og Marko Divkovic - der altså skaber færre, men større chancer.

Spiller Klub Expected Assists Assists
1. Daniel Wass Brøndby IF 4,60 4
2. Elias Achouri FC København 3,79 7
3. Marko Divkovic Brøndby IF 3,59 4
4. Daniel Svensson FC Nordsjælland 3,55 3
5. Anders Klynge Silkeborg IF 3,18 5

Tal fra Stats Perform.