Video : Tipsbladet
Serie A

Osimhen tryller i forløsende Napoli-sejr

Victor Osimhen scorede og lavede en energisk assist, da Napoli slog Cagliari på hjemmebane.

Efter mere end to måneders venten kunne Stadio Diego Armando Maradona lørdag omsider juble over en ligasejr.

Det trængte italienske mesterhold Napoli slog således bundholdet Cagliari 2-1, efter at stjerneangriberen Victor Osimhen tryllede med både mål og assist.

Det var nigerianerens første ligamål i mere end to måneder efter en skadespause og en uskarp periode.

Sejren bringer Napoli op på en foreløbig fjerdeplads med 27 point efter 16 kampe i den italienske Serie A.

Napoli pressede på i det meste af kampen, men måtte vente 69 minutter på den første scoring.

Venstrebacken Mario Rui smed bolden i feltet, hvor Osimhen flot steg til vejrs og forløste sig selv og hjemmeholdet.

Det tidligere Napoli-flop Leonardo Pavoletti udlignede straks, men seks vilde minutter toppede, da Osimhen elegant og energisk dansede forbi flere Cagliari-spillere og lagde bolden til rette for matchvinder Khvicha Kvaratskhelia.

Georgieren var glad, men søgte straks Osimhen som anerkendelse af en assist af meget høj kvalitet.

/ritzau/