Video : Tipsbladet
Superliga

Optimistisk Silkeborg-boss: Begynder at tro, at vi skal spille

I Silkeborg IF har direktør Kent Madsen en tro på, at Superligaen snart bliver genoptaget, og han fornemmer optimisme over hele linjen.

I Silkeborg IF har man en stærk tro på, at Superligaen snart bliver genoptaget. Det fortæller administrerende direktør Kent Madsen i et interview med Midtjyllands Avis

I fredags blev der afholdt et møde mellem Divisionsforeningen og de 14 Superliga-klubber, hvor den aktuelle situation i dansk fodbold blev vendt og drejet, og der var grund til at forlade mødet med et smil på læben, lyder det fra Silkeborg-bossen.

Læs også:Overblik: Hvem træner, og hvem træner ikke i Superligaen?

- Jeg hørte, at alle danske superligaklubber var fortrøstningsfulde omkring det og havde en tro på, at vi kommer til at spille. Jeg har bemærket, at nogle af de klubber, som havde valgt at sende spillerne hjem, er begyndt at kalde dem tilbage på arbejde - senest AGF. Det tyder på, at de ligesom os begynder at tro på, at vi skal spille, siger Kent Madsen til Midtjyllands Avis. 

På mødet i fredags præsenterede Divisionsforeningen blandt andet de mange foranstaltninger, der skal sikre, at fodboldkampene bliver afviklet forsvarligt og uden øget risiko for smitte. Så nu ventes der blot på grønt lys til at føre disse foranstaltninger ud i livet.

Læs også:Silkeborg holder spillerne på træningsbanen: Vi tror på vores chance

Kulturminister Joy Mogensen vil senere på ugen afholde et møde med Divisionsforeningen, hvor man vil kigge på, hvornår Superligaen kan genoptages. Det er dog ikke givet, at en endelig dato vil blive meldt ud efter mødet, skriver Ekstra Bladet. 

Læs også:Kontrakt-udløb i Hobro: Kan blive nødt til at kigge andre steder hen

Læs også:Silkeborg-back vil forlænge sin kontrakt

Læs også:Superliga-kollega roser Solbakken: Han var meget mere ubarmhjertig tidligere