18+ | Spil ansvarligt –  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet – Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening
Video : Tipsbladet
Superliga

Vejle Boldklub - Viborg FF

Hvis alt flasker sig kan Vejle bringe sig over stregen med en sejr over Viborg søndag eftermiddag. Lykkes det Prelec og co.?

Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 14:00
Spillested: Vejle Stadion
Dommer: Aydin Uslu
På TV: Canal 9

Holdnyt:
Vejle Boldklub:
Efter nederlag i grundspillets to sidste kampe var det ganske vigtigt for Vejle at få sat en prop i mod OB tirsdag aften. Og det må man sige, at de gjorde. Vejlenserne undgik nemlig ikke bare tredje nederlag i rap, de tog sågar alle tre point på Nature Energy Park.

Vejle er svære at besejre, men har haft problemer med at tippe de mange tætte og målfattige opgør til sejr. Det lykkedes dog i Odense, og det var fuld fortjent.

Prelec’ mandskab kom bragende ud af starthullerne, og havde foruden scoringen af Juwara flere gode muligheder for at udbygge føringen allerede i første halvleg.

Vejle bed mindre og mindre fra sig som kampen skred frem, men med en af ligaens klart bedste defensiver, er vejlenserne svære at have med at gøre, når først de har en føring på hånden.

Sejren giver fornyet tro på overlevelse i Nørreskoven, og allerede i denne spillerunde kan Vejle bringe sig over stregen, da der kun er ét og to point op til Lyngby og OB, som mødes fredag aften.

German Onugkha er tilbage fra karantæne, mens Miiko Albornoz er ny mand i skammekrogen. Ydermere er Dimitris Emmanouilidis tvivlsom, efter han missede tirsdagens opgør med en skade. 

Viborg FF:
Jakob Poulsen og co. hentede senest en vigtig og forventelig sejr hjemme mod rækkens bundprop Hvidovre. Viborg var oppe 3-0 undervejs, mens de endte med at vinde med 'komfortable' 3-1, og det lyder jo ganske overbevisende, men det var det egentlig ikke.

Midtjyderne spillede ikke nogen stor første halvleg, og gik vel kun til halvleg med en føring på grund af en stor brøler fra Kappenberger i Hvidovre-målet.

I anden halvlegs indledning var der til gengæld klar forbedring, men på trods af en 3-0 føring brændte det alligevel gevaldigt på til sidst, hvor det begyndte at dufte mere og mere af et sensationelt Hvidovre-comeback. Med flere VAR-kendelser med sig, og fine redninger fra Mantl i målet endte det dog med midtjysk sejr.

Sejren giver for nu lidt luft i den tætte bundstrid, og Viborg har således fire point ned til Vejle under stregen inden søndagens opgør.

Manuel Mbom er tilbage fra karantæne, mens Ibrahim Said her afsoner den sidste af sine to karantænedage. Lucas Lund, Mads Lauritsen og Zan Zalatel er på skadeslisten.

Karantæner:
Vejle Boldklub: Miiko Albornoz
Viborg FF: Ibrahim Said

Bud på startopstillinger:
Vejle Boldklub (3-4-3): Trott - Kolinger, Albentosa, Provstgaard - Gundelund, Ofori, Francois, Colina - N'Gbakoto, Onughka, Juwara

Viborg FF (4-3-3): Mantl - Anyembe, Bürgy, Radic, Bundgaard - Bonde, Mbom, Søndergaard - Serginho, Ementa, Jensen

Dom:
Vejle bør komme til opgøret her med en god portion selvtillid ovenpå den flotte sejr over OB tirsdag aften.

Viborg vandt også deres kamp mod Hvidovre, men uden for alvor at overbevise, og Jakob Poulsens mandskab er endnu lidt svære at blive kloge på.

Hjemmeholdet spiller nærmest lutter tætte og målfattige opgør, og det kunne også meget vel blive tilfældet i dette vigtige bundbrag, som vil gøre ondt at tabe for både Vejle og Viborg.

Som Prelec’ mandskab forsvarer sig for tiden skal der være fine muligheder for point mod de svingende gæster. 1-1.

Spilforslag:
Vejle vinder eller uafgjort til odds 1.58 ved Unibet. Husk, at odds kan ændre sig løbende.