Kampfakta:
Kampstart: Fredag klokken 19.00
Spillested: Sydbank Park, Haderslev
Dommer: Mads-Kristoffer Kristoffersen
På TV: TV3 Sport
Hashtag: #sjefcm #sldk
Holdnyt:
SønderjyskE:
Holdets optakt til sæsonen har resultatmæssigt været dårlig med tre nederlag, én uafgjort og én sejr. To af nederlagene var desuden til hold fra NordicBet Ligaen.
Til gengæld har SønderjyskE været en af Superligaens meste aktive klubber i sommerens transfervindue med seks tilgange og ni afgange. Værd at bemærke er især ny førstemålmand i Thomas Lawrence og Marc Dal Hende, som er vendt tilbage efter en årrække i FC Midtjylland.
Testkampene tyder på, at cheftræner Glen Riddersholm holder fast i den 3-5-2-opstilling, som han også valgte i en række kampe i slutningen af seneste sæson. Det giver eksempelvis muligheden for at bruge Dal Hende og Alexander Bah på de to wingbacker.
Sidstnævnte sad over i generalprøven mod St. Pauli, men SønderjyskE kaldte det ”et mindre skrub”, så der burde være en chance for, at han er klar. Han er også udtaget til kamptruppen.
Jeppe Simonsen, Marc Pedersen, Jannick Liburd og Mads Hansen sidder alle ude med skader.
FC Midtjylland:
Listen over til- og afgange i FC Midtjylland er alenlang, men de fleste er lejede spillere, som klubben flytter rundt. Til gengæld skiller én handel sig ud: comebacket til Pione Sisto.
Klubben præsenterede ham mandag og kunne både glæde sig over, at den selv fik Sisto, og at FC København ikke gjort. Kan han genfinde det niveau, han havde, da han forlod FCM i 2016, er han blandt Superligaens allerbedste spillere. Spørgsmålet er dog, om han allerede er klar til at spille fredag aften i Haderslev. Han er i hvert fald udtaget.
Sisto er ikke den eneste FC Midtjylland-profil, hvis kampform der er tvivl om. Også Evander, der blev skadet i holdets førte testkamp, må betegnes som en mand, der mangler kampminutter i benene, da han ikke har spillet siden opgøret mod Stade Reims i midten af august.
Læs også:FCK-medejer om Sisto: Vi skulle ikke have en trojansk hest ind
Til gengæld døjer cheftræner Brian Priske også med det, man må kalde et luksusproblem i angrebet. Efter Junior Brumado er vendt tilbage, har han fire kvalificerede spillere at vælge mellem til den ene plads længst fremme. Også Sory Kaba, Lasse Vibe og seneste sæsons Superliga-topscorer, Ronnie Schwartz, bejler til startopstillingen. De to sidstnævnte er udeladt af truppen til premieren.
Ligeledes fraværende er Joel Andersson, der er skadet, Mikael Anderson, der rygtes på vej væk fra klubben, og Frank Onyeka, der for nylig har mistet sin far.
Karantæne:
SønderjyskE: Ingen
FC Midtjylland Ingen
Bud på startopstillinger:
SønderjyskE (3-5-2): Lawrence – Gartenmann, Kanstrup, Banggaard – Bah, Hassan, Mpindi, Albæk, Dal Hende – Jacobsen, Eskesen
FC Midtjylland (4-2-3-1): Hansen – Cools, Sviatchenko, Scholz, Paulinho – Cajuste, Evander – Dreyer, Kraev, Mabil – Kaba
Profilen:
Marc Dal Hende leverede et par flotte sæsoner i FC Midtjylland og håbede, at det kunne give ham det udlandsskifte, han drømte om. I stedet betød skader, dårlig timing og gode præstationer fra konkurrenten Paulinho, at han røg helt ud af holdet i FCM. Nu er han tilbage i SønderjyskE og kan gøre comeback mod netop sin tidligere klub.
Vidste du, at..:
Superliga-premieren falder den 11. september. Aldrig er sæsonens første kamp faldet så sent på året. Hidtil er Superliga-sæsonerne begyndt mellem midten af juli og starten af august.
Læs også:Klare krav til Sisto: Skal være en leder og tage ansvar i FC Midtjylland
Dom:
Der er selvfølgelig en række ubekendte faktorer, ikke mindst det faktum, at dette er sæsonens allerførste Superliga-kamp, og at ferien har været kortere end normalt. Med det forbehold ligner FC Midtjylland dog stadig favoritter.
Holdet er forsvarende mestre og har holdt sammen på truppen. Omvendt har SønderjyskE skullet spille en række nye folk ind.
Derfor tror vi, at FCM vinder 2-0.
Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:
Læs også:Træner-karrusellen: Så længe har Superliga-trænerne været i jobbet
Læs også:Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub
Læs også:Sisto på vippen til Superliga-premiere: Vi skal lige se ham på græsset