Optakt: Randers FC - Esbjerg fB
Foto: Getty Images
Superliga

Optakt: Randers FC - Esbjerg fB

Randers har noget på spil, men er afhængig af et Horsens-pointtab, mens Esbjerg omvendt allerede er rykket ud og spiller sæsonens sidste kamp.

Kampfakta:
Kampstart: Onsdag klokken 18.00
Spillested: Cepheus Park, Randers
Slutspil: Gruppespillet, pulje 2
Dommer: Mikkel Redder
På TV: 3+
Hashtag: #rfcefb #sldk

Holdnyt:
Randers FC:
Hvis AC Horsens slår Hobro IK, er det Horsens, der vinder pulje 2 i gruppespillet og dermed sikrer sig en oversidder i første runde af gruppespillet, men kan Hobro tage point fra Horsens, og kan Randers samtidig slå Esbjerg, vil det være Thomas Thomasbergs mandskab, der får lov at sidde over en runde.

Så der er et fint incitament for Randers til at gå ud og vinde opgøret mod Esbjerg. 

Thomas Thomasbergs hold er sikret en deltagelse i spillet om en plads i Europa, hvorfor han formentlig foretaget lidt ændringer her og der, så han sikrer, at kan spare spillere i et tætpakket program.

Simon Piesinger bliver med sikkerhed sparet. Centerbacken er i karantæne. Mathias Nielsen vender omvendt tilbage fra overstået karantæne.

Erik Marxen har været skadet på det seneste, og det er ikke ventet, at han spiller opgøret. Emil Riis Jakobsen kan også blive sparet, da han er i karantæne ved næste gule kort. Også André Rømer og Tosin Kehinde kan komme i karantæne, hvis de får et gult kort.

Marvin Egho sad ude senest med en skade.

Esbjerg fB:
Troels Bech blev hentet ind med det mål at redde klubben, men det lykkedes ikke, og nu skal han så sikre, at man får en god afslutning på sæsonen. Det bliver vestjydernes sidste kamp i Superligaen i denne sæson.

Det bliver formentlig også Troels Bechs sidste opgør i spidsen for holdet. Kontrakten mellem parterne løb kun sæsonen ud.

EfB vandt i fjor bronze, mens man altså ender denne sæson i den anden ende af tabellen.

Yakovenko, Brorsson og Jeppe Brinch er ude med småskader.

Karantæner:
Randers FC
: Simon Piesinger
Esbjerg fB: Ingen

Bud på startopstillinger:
Randers FC (4-4-2): Dakir - Kopplin, Graves, Nielsen, Lauridsen - Kallesøe, Hammershøy-Mistrati, Lauenborg, Kehinde - Kamara, Riis Jakobsen

Esbjerg fB (4-4-2): Mannone - Anyembe, Austin, Reese, Conboy - "Lungi", Parunashvili, Kauko, Kurzawa - Dauda, Egelund

Profilen:
Jacob "Lungi" Sørensen kan spille sin sidste kamp for Esbjerg. Ifølge bold.dk er U21-landsholdsspilleren på vej til engelske Norwich, der samtidig er på vej til at rykke ud af Premier League.

Vidste du, at..:
Emil Riis Jakobsen har startet inde i 27 af 30 kampe for Randers FC i denne sæson. I hele 21 af dem er han blevet udskiftet. Det er meget sandsynligt, at han gør det igen, hvis han spiller fra start, da han er i karantænefare.

Dom:
Randers er favoritter til opgøret mod Esbjerg, der skal forsøge at slutte godt af, inden man næste sæson starter op i den næstbedste række.

Men Randers har noget at spille for - modsat Esbjerg - så selv om begge klubber måske foretager en del udskiftninger i startopstillingerne, peger pilen på en hjemmesejr.

2-0 til kronjyderne.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:

Læs også:Superliga powerranking: FCM og AGF topper – Lyngby vakler

Læs også:Karantæner - hvem er ude?

Læs også:Startopstillinger: Hobro og Randers ryster posen

Læs også:Randers har mulig rekorddebutant i kamptruppen mod Hobro

Læs også:Superligaens bedste: AGF lægger afstand til FC København