Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 14.00
Spillested: Lyngby Stadion
Dommer: Aydin Uslu
På TV: Eurosport 2
Hashtag: #lbkob #sldk
Holdnyt:
Lyngby Boldklub:
Det blev til nederlag ude mod Randers i seneste runde, hvilket betyder, at Lyngby fortsat blot har hentet fire point på udebane. Men hjemme på Lyngby Stadion ser det straks bedre ud, for her har Lyngby hentet fem sejre i otte forsøg og har her lagt grundstenene til den samlet set flotte placering kun fire point væk fra top 6.
Derfor må troen på endnu flere point da også være til stede for Lyngby-holdet, der senest vandt 2-1 over Horsens på hjemmebanen.
Lyngby har endnu ikke spillet uafgjort på eget græs, og ens for alle de fem sejre har været, at det er blevet gjort i kampe, hvor Lyngby har scoret to gange. Til gengæld er alle tre nederlag sluttet med 0-3.
Så helt forsimplet kan man "slå fast," at Lyngby vinder, når holdet scorer på hjemmebane.
Christian Nielsen må i sin trup fortsat se bort fra Martin Ørnskov, der har været ude længe.
I angrebet er Lyngby desuden uden både Frederik Gytkjær og Emil Nielsen, hvorfor Christian Nielsen står foran en stor offensiv udfordring mod OB.
OB:
Fire sejre i de seneste fem spillerunder har været resultatet for OB, der er strøget op på tabellens fjerdeplads og med en ny sejr meget vel kan slå et hul til flere af de hold, der også rækker ud efter en plads i top 6.
Front-duoen Sander Svenden og Bashkim Kadrii har fået hul på bylden og har stået for alle fem træffere over de seneste to kampe. Svendsen er nu noteret for otte scoringer i Superligaen, og Kadrii er på syv.
Der har derfor været en vis bekymring for, at Bashkim Kadrii, som måtte udgå med en skade mod Hobro i seneste runde, ikke ville blive klar. Kadrii er dog blandt de 20 spillere, som tager med til Lyngby.
Usikkerhed har der også været omkring midtbanespilleren Jens Jakob Thomasen, der måtte springe fra til kampen mod Hobro i sidste øjeblik på grund af en skade, men han er også blandt de 20 spillere, som er udtaget til opgøret.
Ryan Johnson Laursen sidder til gengæld stadig ude.
Karantæner:
Lyngby Boldklub: Ingen
OB: Ingen
Læs også:Kasper Fisker klar til at sluge lønnedgang i Brøndby
Bud på startopstillinger:
Lyngby Boldklub (3-4-1-2): Mikkelsen - Tshiembe, Geertsen, Enghardt - Fosgaard, Rømer, Christjansen, Da Silva - Corlu - Riel, Marcussen
OB (3-4-3): Christensen - Leeuwin, Tverskov, Lund - Juel Andersen, Opondo, Drachmann, Barrett Laursen - Jebali, Svendsen, Kadrii
Profilen:
Sander Svendsen har fundet rytmen og har med fire mål over de seneste fire kampe hjulpet OB virkelig godt på vej i den flotte stribe af resultater. Men lige som at OB klart er stærkest på eget græs, er det også tilfældet for Sander Svendsen. Syv af hans otte mål er nemlig faldet i Odense, og kun en enkelt er lavet på udebane.
Det skete helt tilbage i fjerde spillerunde, da det blev til en 1-0-sejr ude over Esbjerg fB.
Sander Svendsen må dog have opbygget en virkelig god selvtillid og kommer uden tvivl til at søge sin niende sæson-scoring i Lyngby.
Vidste du, at..:
Dommer Aydin Uslu dømmer sin bare sjette Superliga-kamp på søndag. Aarhus-dommeren fik debut tilbage i august, og skal man samle lidt op på hans første fem kampe er der flere ting at lægge mærke til.
Han er den dommer, der i denne sæson i gennemsnit har uddelt færrest gule kort med 2,40 i snit pr kamp. Ingen røde kort har endnu været vist. Til gengæld har Aydin Uslu dømt hele tre straffespark i de fem kampe, lige som en anden og speciel ting går igen i alle hans fem tidligere kampe.
For med Aydin Uslu som dommer lader det til, at holdene kommer i målhumør. I hvertf ald har begge hold fundet vej til målet i alle fem kampe i sæsonen.
Dom:
Lyngby er stærke hjemme - ingen tvivl om det. Men OB lader til at virkelig at have fundet vejen, der kan skyde holdet helt frem i medaljekampen. Kadrii og Svendsen kender begge vejen til målet, og er de begge klar til søndag, er det svært at forestille sig Lyngby holde tæt gennem 90 minutter.
Vi tipper på endnu en kamp, hvor begge hold scorer med Aydin Uslu ved fløjten. Men OB rejser hjem med nye tre point og vinder 3-1 på Lyngby Stadion.
Læs også:Det blev Alexander - men ikke Zorniger: Hannover klar med ny træner
Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:
Læs også:Midtjylland-træner morer sig over Solbakken: Ståle må tilbage i skolen
Læs også:Overblik: Sådan ser slutspillet i Superligaen ud
Læs også:De holder vejret i OB: Profiler tvivlsomme til vigtigt opgør
Læs også:OB-angriber nyder at spille sammen med fantastiske Kadrii
Læs også:OB-chef peger på Midtjylland: De får sat projekter i søen