Optakt: Hobro IK - Esbjerg fB
Foto: Getty Images
Superliga

Optakt: Hobro IK - Esbjerg fB

Esbjerg rykker ud af Superligaen, hvis holdet taber opgøret mod Hobro. Det er altså med kniven for struben, at vestjyderne jagter en sejr.

Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 16.00
Spillested: DS Arena, Hobro
Slutspil: Grundspillet, pulje 2
Dommer: Michael Tykgaard
På TV: Eurosport 2
Hashtag: #hobefb #sldk

Holdnyt:
Hobro IK:
De to hold har lige mødt hinanden i Esbjerg, og her var det Peter Sørensen og Hobro IK, der tog de tre point. De livsvigtige tre point, der nu betyder, at der er fem point mellem de to hold før opgøret i Hobro.

Klubben ved dermed, at man med en sejr sender Esbjerg ned i NordicBet Ligaen og selv skal ud i playoffkampe om overlevelse, mens uafgjort også er tæt på nok til at sikre Hobro. Et nederlag åbner for bundkampen igen, og det vil derfor være rigeligt fint for Hobro at spille uafgjort.

Simon Jakobsen sidder fortsat ude med karantæne, hvorfor det formentlig bliver Brandon Onkony og Rasmus Minor Petersen i det centrale forsvar. 

Mads Hvilsom kan til gengæld gøre comeback. Han er med i truppen til kampen. 

Esbjerg fB:
Av, av, av. De vandt bronze i sidste sæson, men nu er Esbjerg fB på vej ned i NordicBet Ligaen. Taber Troels Bechs mandskab ude mod Hobro IK, rykker holdet ud, mens uafgjort vil betyde, at man skal vinde de sidste to kampe, samtidig med at Hobro taber to sidste kampe.

Altså er det meget afgørende for Esbjerg at vinde opgøret i Hobro, og det vil formentlig blive et mandskab, der kommer offensivt ud.

Troels Bechs hold var foran i opgøret i Esbjerg på et mål af Kurzawa og traf efterfølgende overliggeren, men Hobro fik det vendt i anden halvleg og endte med at vinde 3-1. Esbjerg skal forsøge at tage nogle af de takter fra første halvleg, hvor man sad på spillet. Og så handler det samtidig om at forsvare bedre. Forsvarsspillet mod Hobro var for dårligt.

Læs også:Karantæner - hvem er ude?

Esbjerg får Mohammed Dauda og Ante Erceg tilbage fra overstået karantæne, og førstnævnte ventes at gå tilbage i startopstillingen. Ude er Mathias Kristensen med en skade.

Karantæner:
Hobro IK: Simon Skou Jakobsen
Esbjerg fB: Ingen

Bud på startopstillinger:
Hobro IK (4-5-1): Rask - Haarup, Onkony, Minor, Tjørnelund - Sabbi, Mejlstrup Pedersen, Brix-Damborg, Cappis, Babayan - Louati

Esbjerg fB (4-4-1-1): Mannone - Brinch, Brorsson, Reese, Conboy - "Lungi", Austin, Parunasvili, Kurzawa - Kauko - Dauda

Profilen:
Angriber Mohammed Dauda har fået en god start under Troels Bech. Han var ikke med i opgøret mod Hobro, da han stod over med karantæne, men ellers har han vist fine takter med to mål i to kampe under Troels Bech. Han ventes at gå tilbage i startopstillingen og kan blive en vigtig spiller for vestyjderne.

Vidste du, at..:
Hvis Esbjerg rykker ud af Superligaen, vil det være det andet år på tre år, der året efter at have vundet bronze rykker ud af dansk fodbolds bedste række. Lyngby rykkede i 2018 ud af rækken, efter man i 2017 vandt bronzemedaljer.

Dom:
Det tegner til at blive et tæt og nervepirrende opgør. Hobro vil gøre alt for at forsvare det ene point, og derfor bliver det op til Esbjerg at skabe opgøret.

Læs også:Superliga powerranking: AGF i top, ros til Brøndby og fjerdeplads til FCM

EfB får et par folk tilbage fra karantæne, og Mohammed Dauda i angrebet bliver et godt kort at spille for Troels Bech.

I opgøret i Esbjerg sad vestjyderne på spillet og kunne også have endt med at vinde opgøret, havde man ikke begået personlige fejl, og havde man udnyttet mulighederne. 

Vi tror på, at Esbjerg får ryddet op i de personlige fejl og klarer opgaven. Holdet vinder 2-1 i Hobro og åbner op for spændingen om nedrykning.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:

Læs også:Superligaens bedste: FCN-profil alene på førstepladsen

Læs også:Uafgjort afskaffes i toppen af dansk U17-fodbold

Læs også:Rundens Hold i Superligaen - 29. spillerunde