Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 17:00
Spillested: Right To Dream Park
Dommer: Morten Krogh
På TV: Vises ikke
Holdnyt:
FC Nordsjælland:
Det var ikke videre prangende, hvad FC Nordsjælland leverede i seneste spillerunde ude mod rækkens bundskraber Hvidovre, og 2-1 sejren var vel egentlig en smule ufortjent bedømt ud fra spil og chancer.
Nordsjællænderne har generelt haft det svært på græs i denne sæson, og det havde de også på det sløje underlag på Pro Ventilation Arena, men denne gang lykkedes det alligevel at stikke afsted med tre point efter den bænkede stjernespiller Ingvartsen kom ind og afgjorde sagerne med stor effektivitet.
Med tre sejre ud af fire mulige i 2024 har FC Nordsjælland fået en fornem pointmæssig start på foråret og har således stadig en lille snor i tredjepladsen, som aktuelt er seks point væk.
Denne gang gælder det Randers hjemme på Right To Dream Park i Farum, og her har FC Nordsjælland set rigtig skarpe ud i foråret med to flotte præstationer og sejre på 3-2 og 3-1 over Lyngby og Silkeborg.
Hoff Thorup må til opgøret se bort fra Benjamin Nygren, som sidder ude med en skade. Ydermere er Martin Frese i karantæne.
Ibrahim Osman er med i truppen igen, efter han var udeladt mod Hvidovre i seneste spillerunde på grund af en skade.
Milan Liloski er udtaget for første gang, og kan dermed få debut for 'Tigrene'.
Randers FC:
Mens FC Nordsjælland havde marginalerne og effektiviteten med sig i deres kamp mod Hvidovre, var det lige omvendt, da Randers mandag tog imod FC Midtjylland.
Kronjyderne havde især i første halvleg flere store muligheder, men med den ene forkølede afslutning efter den anden af holdets to angribere Odey og Fuseini blev det aldrig til mål, og derfor endte det i et snævert 0-1 nederlag til midtjyderne, som omvendt kendte deres besøgelsestid.
Randers havde fortjent mere end et nederlag, men med så stor ineffektivitet fra de forreste folk, er det svært at vinde fodboldkampe.
Bertelsens tropper fik mere end fortjent i årets to første kampe, der bød på sejre over Hvidovre og Lyngby, men har nu tabt de seneste to, og er derfor fortsat fedtet godt ind i nedrykningskampen. Inden søndagens kamp mod FC Nordsjælland har Randers blot tre point ned til Vejle under stregen.
Mads Enggård er ude med karantæne, mens Babayan og Lauenborg fortsat er ude med skader. Mikkel M. Pedersen er dog blevet klar til opgøret.
Også Ernest Aygiri og Jeppe Kudsk er med i truppen i forhold til sidste kamp mod FC Midtjylland.
Karantæner:
FC Nordsjælland: Martin Frese
Randers FC: Mads Enggård
Bud på startopstillinger:
FC Nordsjælland (4-2-3-1): Hansen - Villadsen, Hansen, Nagalo, Svensson - Tverskov, Dorgeles - Antman, Ingvartsen, Schjelderup - Harder
Randers FC (4-4-2): Carlgren - Kallesøe, Dammers, Høegh, Zandén - Coulibaly, Albæk, Bjørkengren, Nordli - Fuseini, Odey
Dom:
FC Nordsjælland har set rigtig skarpe ud i forårets to første kampe hjemme på kunstgræsset i Farum, hvor Lyngby og Silkeborg begge blev kørt godt rundt i manegen, og det samme kunne meget vel blive tilfældet for Randers søndag eftermiddag.
Kronjyderne har tabt syv af de seneste otte opgør på Right To Dream Park, og med så ineffektiv en offensiv kan der også blive langt til point denne gang.
Forventningen er FC Nordsjælland-dominans hjemme på favoritunderlaget. 3-1 til hjemmeholdet.
Spilforslag:
FC Nordsjælland -1.5 (AH) til odds 2.55 ved Unibet. Husk, at odds kan ændre sig løbende.